Gå til sidens indhold

Business and Language

Studieretningen Business and Language er for dig, der har interesse for sprog, kommunikation og internationale forhold. Du drømmer måske om at komme til at arbejde med kommunikation og markedsføring i den globale verden.
Om studieretningen

På Business and Language er der fokus på kommunikation i den globale verden. Der bliver på denne studieretning taget udgangspunkt i engelsk-, spansk- og tysksprogede kulturer.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • analyse af international kommunikation med virksomhedsanalyse af både danske og udenlandske virksomheder
  • analyse af forskellige markeder, herunder spansk- og tysksprogede lande, som også er i fokus i forbindelse med studieturene på denne studieretning
  • udarbejdelse af strategier og marketingmix for både danske og udenlandske virksomheder
  • at blive sproglig kompetent, så du frit kan kommunikere på engelsk, spansk og tysk.

Du omsætter teorien til praksis på studieture og virksomhedsbesøg

Den teori, som du lærer i både de obligatoriske fag, studieretningsfagene og valgfagene, omsættes til praksis på studieturene. På 1. år er der studietur til Tyskland. På 2. år er der studietur til Spanien med spansk-undervisning på en sprogskole. Udover sprogundervisning skal du også lære om samfunds- og erhvervsforhold gennem blandt andet virksomhedsbesøg.

Studieretningsfag og obligatoriske fag

På HHX kan fagene have 3 niveauer: A-niveau, B-niveau og C-niveau. A er det højeste gymnasiale niveau og C det laveste. Du skal i alt mindst have 4 A-fag. Herudover skal du vælge valgfag.

På Business and Language har du tre fremmedsprog, så du kan nøjes med Matematik på C-niveau. Vælger du at opgradere Tysk B- til A-niveau, får du en eksamen med tre fremmedsprog på højeste gymnasiale niveau. Afsætning A er det anbefalede valgfag på denne studieretning.

Du skal først vælge valgfag i løbet af det første år på HHX, så du har god tid til at overveje, hvordan du vil profilere din uddannelse.

Studieretningsfag

  • Spansk A
  • Tysk B

Obligatoriske fag

  • Dansk A
  • Engelsk A
  • Historie B
  • International økonomi B
  • Afsætning B
  • Virksomhedsøkonomi B
  • Matematik C
  • Informatik C
  • Samfundsfag C
  • Erhvervsjura C
Valgfag

Nedenfor ser du listen over de valgfag, du har mulighed for at vælge imellem på IBC Handelsgymnasiet Fredericia Middelfart.

  • Afsætning A
  • Tysk A
  • International økonomi A
  • Samfundsfag B
  • Matematik B
  • Kulturforståelse C
  • Psykologi C
  • Mediefag C
  • Organisation C
  • Finansiering C
  • Innovation C
  • Markedskommunikation C
Del
Du skifter nu lokation