10. PRO

Om 10. PRO
Ønsker du et anderledes og oplevelsesrigt skoleår, og vil du flytte dig fagligt og arbejde projektorienteret på tværs af en række erhvervsuddannelser? Så er 10. PRO på IBC i Fredericia et rigtig godt valg.
10. PRO er et 10. klasse-tilbud i Fredericia for dig, der har lyst til at prøve dig selv af i forskellige brancher, så du kan finde ud af, hvad der interesserer dig.
IBC er gået sammen med to andre erhvervsskoler, EUC Lillebælt og Social- og sundhedsskolen FVH, om at udbyde denne særlige 10. klasse, hvor du får mulighed for at “snuse” til de mange forskellige ungdomsuddannelser, du kan vælge imellem.
Formålet med 10. PRO
- Opleve, hvordan du kan arbejde med idéudvikling og efterfølgende benytte det i forhold til fremtiden
- Lære at kommunikere og præsentere
- Få kendskab til erhvervslivet
- Få kendskab til at arbejde kreativt med problemstillinger
- Blive afklaret i forbindelse med valget af ungdomsuddannelse
- Kendskab til gode studieteknikker
- Blive klædt fagligt og personligt på til at fortsætte på en ungdomsuddannelse
Forløbet
Undervisningen på 10. PRO foregår hovedsageligt på IBC i Fredericia, hvor du også får base. Der vil dog være studiedage på de andre samarbejdsskoler, EUC Lillebælt og Social- og sundhedsskolen FVH, så du også får mulighed for at lære studiemiljøet at kende der.
Du får også mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter som virksomheds- og museumsbesøg, gæstelærere, studieture til europæiske storbyer, projektperioder og brobygning på andre ungdomsuddannelser og/eller praktik i virksomheder.
Fagene
Med dette 10. klasse-forløb får du normale 10. klassefag samt nye spændende erhvervsrettede linjefag.
Obligatoriske fag:
- Dansk
- Matematik
- Engelsk
Mulighed for følgende valgfag:
- Samfundsfag
- Idræt
- Fysik/kemi
- Tysk
Linjefag
Undervisningen foregår på IBC, og du lærer her at:
- Arbejde med innovative kompetencer
- Arbejde med kreative processer og idéudvikling
- Få indsigt i opstart af egen virksomhed
- Arbejde med en forretningsplan og markedsføring
- Få et digitalt mindset via udvikling af app’s eller brug af IT til markedsføring
- Arbejde med et projekt, der kulminerer i en finale ala DR-programmet “Løvens Hule”
Undervisningen foregår på Social- og Sundhedsskolen, og du lærer her at:
- Blive klogere på dig selv og mennesker omkring dig
- Arbejde med sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter, fx motion- og kostvaner
- Forstå dig selv i samspil med andre med viden om psykologi og kommunikation
- Arbejde med velfærdsteknologi som hjælpemiddel, herunder viden om robotteknologi
- Arbejde med læringsteknologi til leg og læring, fx med brug af app’s, virtual reality og green screen
Undervisningen foregår på EUC Lillebælt, og du lærer her at:
- Programmere simple robotter med viden om robotteknologi
- Bruge virtual reality og simulation i en arbejdsmæssig sammenhæng
- Arbejde med 3D – fra idé til design og produktion af fx smykker
- Arbejde med processer, fx fremstilling af cremer og sæbe
Ekstraundervisning og lektiehjælp
Har du behov for ekstra støtte, tilbyder vi ekstraundervisning i fagene dansk, matematik og engelsk.
Derudover er lektiehjælp en naturlig del af skolegangen på 10. PRO. På IBC har vi nemlig tilknyttet et læseskrivecenter, hvor der er mulighed for at få hjælp til eventuelle faglige udfordringer og udvikling.
Muligheder
Når du afslutter 10. PRO på IBC, har du fået prøvet dig selv af i forskellige brancher, fået kendskab til erhvervslivet, ligesom du har fået styrket dine faglige og sociale kompetencer og forhåbentlig blevet afklaret i, hvilken ungdomsuddannelse du ønsker at tage.
10. PRO-forløbet giver adgang til alle ungdomsuddannelser under forudsætning af, at du opfylder de specifikke krav til enten erhvervsuddannelse eller gymnasium.
Hvorfor vælge 10. PRO?
Vil du vide mere om 10. PRO? Se videoerne herunder, hvor elever fortæller mere om fag, muligheder og livet på skolen.
Har du spørgsmål?
På IBC er der plads til alle spørgsmål. Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os.
