Gå til sidens indhold

Eventkoordinator

Specialet eventkoordinator giver dig indblik i og forståelse for, hvordan du arrangerer events, som styrker virksomheders brand, giver kollegaer et boost eller formidler kultur og sport på en ny måde. Som eventkoordinator er du medskaber af virksomheders brand.
Om specialet

Eventkoordinator

Eventkoordinatoren er den, som er på arbejde, imens alle andre slapper af. Du sørger for, at alt glider, er planlagt, og at eventet giver det målsatte udbytte. Du skal både kommunikere eventet til gæster og til dine medarbejdere. At være eventkoordinator er ikke kun det at arbejde med mennesker og kunne omsætte idéer og koncepter til konkrete events som koncerter, fester og receptioner, men det er også det at kunne facilitere forandringer både internt og eksternt i virksomheden og udvikle koncepter.

Som eventkoordinator overskuer du alt fra planlægning, indkøb, budgettering, booking og kontrakter mellem involverede parter. Du sørger også for at sælge events gennem direct-mail kampagner og personligt salg. Kundeservice og pleje er en vigtig del af en eventkoordinators hverdag. Som eventkoordinator skal du være alsidig, fremsynet og god til mennesker. Du skal være god til at have mange bolde i luften og at kunne håndtere pressede situationer, hvor du har det kølige overblik. Kommunikation er en stor del af din dagligdag, både når der skal uddelegeres opgaver, og når du står med en utilfreds gæst.

Forløbet

Hovedforløbet varer op til to år. De første tre måneder regnes som prøvetid, hvor du og den virksomhed, hvor du er elev, kan se hinanden an. På specialet er du i alt på skoleophold på IBC i 11 uger.

De otte ugers obligatoriske skoleophold ligger fast på forhånd. Herefter vælger du og virksomheden 2 valgfrie specialefag svarende til 10 dage. Er du på gammel ordning, kan du vælge 3 specialefag.

Den sidste uge af de 11 uger bruger du på at skrive din fagprøve. De valgfrie specialefag sikrer, at du får en relevant profil i forhold til virksomheden og i forhold til dine fremtidsplaner.

Fag

På specialet eventkoordinator har du både bundne og valgfrie specialefag. Fagene indeholder markedsanalyse, idé- og konceptudvikling og sikkerhed.

Bundne fag
Valgfri specialefag
Andre valgfag

Ønsker du andre valgfag?

I mange tilfælde er der mulighed for at vælge valgfag fra andre specialeretninger i stedet for fagene i din uddannelsesretning. Kontakt studiesekretæren, hvis du ønsker at vide mere.

Muligheder

Muligheder

Som eventkoordinator kan du arbejde hos eventbureauer, spillesteder, sportsklubber, forlystelsesparker, diskoteker, storcentre, slotte, herregårde, kommuner, kultur- og turistafdelinger, hoteller, teatre eller større virksomheder, hvor events er en del af hverdagen. Du kan også læse ovenpå dit eventkoordinator speciale og videreuddanne dig til eksempelvis serviceøkonom eller markedsøkonom.

Studietur

På IBC har du mulighed for at komme på studietur sammen med andre elever fra Hovedforløbet. Som udgangspunkt går turen til New York, hvor du har chancen for at skabe et nyt netværk på tværs af landegrænser.

Del
Du skifter nu lokation