Global Studies
Global Studies er den internationale studieretning, hvor du lærer at kommunikere på tværs af grænser, ligesom du får indsigt i fremmede kulturer og internationale forhold.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- kultur, virksomheds- og samfundsforhold i Tyskland, England og USA som baggrund for dine studierejser
- at blive sprogligt kompetent, så du frit kan kommunikere på tysk og engelsk
- elever i udlandet – både virtuelt (fx over Skype) samt på studieture
- forskelle i kulturer i både vestlige og ikke-vestlige lande, fx forskelle i værdinormer, adfærdsformer og forretningskultur
- globale økonomiske, politiske og samfundsmæssige sammenhænge
- markedsforhold på det danske og det globale marked.
Højt engelskfagligt niveau
På Global Studies vil udvalgte fag i relevante og korte perioder foregå på engelsk. Du vil foruden det endelige eksamensbevis modtage et såkaldt EBBD-diplom (European Business Baccalaureate Diploma) som bevis på at have gennemført en erhvervsrettet gymnasial uddannelse på højt engelskfagligt niveau.
På HHX kan fagene have 3 niveauer: A-niveau, B-niveau og C-niveau. A er det højeste gymnasiale niveau og C det laveste. Du skal i alt mindst have 4 A-fag. Herudover skal du vælge valgfag. Det naturlige valgfag i denne studieretning er kulturforståelse C.
Undervisningen vil foregå på engelsk i udvalgte dele af fagene afsætning, international økonomi, historie, samfundsfag og virksomhedsøkonomi. Noget af undervisningen vil desuden være forlagt til Tyskland, England og USA. Der er en egenbetaling på ca. 29.000 kr. på studieretningen.
Du skal først vælge valgfag i løbet af det første år på HHX, så du har god tid til at overveje, hvordan du vil profilere din uddannelse.
Studieretningsfag
- Afsætning A
- International Økonomi A
Obligatoriske fag
- Dansk A
- Engelsk A
- Historie B
- Virksomhedsøkonomi B
- Matematik B
- Tysk B
- Informatik C
- Samfundsfag C
- Erhvervsjura C
Nedenfor ser du listen over de valgfag, du har mulighed for at vælge imellem på IBC Handelsgymnasiet Fredericia Middelfart.
- Tysk A
- Matematik A
- Kulturforståelse C
- Samfundsfag B
- Innovation C
- Psykologi C
- Mediefag C
- Organisation C
- Finansiering C
- Markedskommunikation C