Gå til sidens indhold

EUD Receptionist

Som receptionist er det din opgave altid at give gæsterne en personlig og nærværende betjening – med et smil på læben, så gæsterne får en god oplevelse. Med en EUD Receptionist bliver du styrket til at løse de mange forskellige typer af opgaver, der kræves som receptionist på et hotel eller et konferencested.
Forløbet

EUD Receptionist

Receptionen er et informationsknudepunkt på et hotel eller et konferencested. På uddannelsen EUD Receptionist får du derfor fag, der målretter det arbejde, du skal udføre i din elevplads som receptionist. Du har både obligatoriske grundfag og uddannelsesspecifikke fag.

Uddannelsen varer 2½-3 år. Kommer du direkte fra folkeskolens 9. og 10. klasse, skal du starte på grundforløb 1. Kommer du ikke direkte fra folkeskolens 9. og 10. klasse, kan du springe grundforløb 1 over og starte på grundforløb 2. På IBC i Fredericia har vi kun optag på grundforløb 2.

Når du har afsluttet og bestået grundforløb 2, skal du starte på hovedforløbet. Her er du skiftevis i din elevplads og på skoleophold.

Grundforløb 2

Forløbet varer 6 måneder.

Du har følgende fag på Grundforløb 2:

  • Engelsk C
  • Dansk C
  • Uddannelsesspecifikke fag
  • Følge undervisning i Afsætning C, Virksomhedsøkonomi C og Erhvervsinformatik C

Certifikater

På EUD Receptionist får du desuden certifikater i og viden om:

  • fødevarehygiejne
  • brandbekæmpelse
  • førstehjælp på erhvervsuddannelserne
  • konferencelære

Har du afsluttet og bestået grundforløb 2, skal du starte på hovedforløbet. Her skal du selv finde en elevplads for at kunne begynde på hovedforløbet.

Hør elever fortælle om uddannelsen

I videoerne nedenfor kan du høre nuværende og tidligere receptionistelever fortælle om hverdagen som receptionist på et hotel. Hør også Adm. Direktør på Hotel Koldingfjord og Eventchef på Alsik Hotel & Spa fortælle om hotelbranchen samt de faglige og personlige kompetencer, der kræves af en receptionist.

Hovedforløb

Hovedforløb

Varighed: 1 år og 11 måneder

Hovedforløbet er den sidste del af din erhvervsuddannelse, inden du er færdigudlært. Det er her, du prøver din viden og kunnen af. På hovedforløbet veksler du derfor mellem dit arbejdssted som elev og skoleophold, så du bliver helt klar til erhvervslivet og din videre karriere.

Du skal i alt på to skoleophold af 10 ugers varighed. Skoleopholdene foregår henholdsvis på Hotel- og Restaurantskolen i Valby, København, Tech College i Aalborg og Silkeborg College 360. På alle skoleophold er der tilknyttet et skolehjem, hvor du kan overnatte, mens du er på skoleophold.

Søg om optagelse
Kontakt

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til uddannelsen, eller brug for hjælp til at finde en elevplads, er du velkommen til at kontakte en vejleder.

Del
Du skifter nu lokation