Handelsgymnasiet
Om Handelsgymnasiet (HHX)
IBC Handelsgymnasiet i Aabenraa er meget mere end undervisning. Vi går ud over kanten, vi dyrker skæve vinkler, vi udfordrer fremtidsbilleder og bringer potentialer i spil.
Oplev en dag som elev på IBC Aabenraa
På IBC får du virkelighedsnær undervisning i inspirerende omgivelser. Vi søger efter nye måder at gøre tingene på, og giver plads til handlekraft og refleksion.
Valg af studieretning
Uanset hvilken studieretning du vælger, får du en kombination af almene, samfundsøkonomiske og sproglige fag, ligesom du kan vælge imellem et stort udvalg af valgfag. Når du vælger studieretning, vælger du, hvilke fag du får på højt niveau.
Der er ikke bestemte studieretninger, som kvalificerer dig til bestemte videregående uddannelser. I forhold til videregående uddannelser er det matematik, du skal være opmærksom på. Matematik B er obligatorisk for de fleste hhx-elever.
Uddannelsens opbygning
Du skal først vælge studieretning efter dine første tre måneder på HHX. I grundforløbet bliver du undervist i nye og kendte fag, og du vejledes til, hvilken studieretning, der passer bedst til dig og det du vil.
Det særlige ved Handelsgymnasiet er, at kendte almene fag som eksempelvis dansk, matematik og historie kombineres med nye samfundsøkonomiske og sproglige fag, som alle har fokus på samfundet, erhvervslivet og det internationale. Derudover har du mulighed for at tone din uddannelse med spændende valgfag.

Handlekraft, nysgerrighed, skabertrang
– og uanede muligheder
Handelsgymnasiet er en almen dannende og virkelighedsnær gymnasieuddannelse, som giver dig et godt afsæt til at læse videre, søge job i erhvervslivet og meget andet. Med en HHX-uddannelse får du et seriøst afsæt for din erhvervskarriere og et ståsted til at forstå verden.
“ Jeg læser til diplomingeniør i bygningsdesign, fordi jeg kan få konkrete svar samtidig med, at jeg kan være kreativ og udvikle forskellige parametre. HHX har givet mig selvstændighed. Jeg lærte at tage ansvar for mine egne ting, og det var et godt springbræt til universitetet. På ingeniøruddannelsen arbejder jeg med mange projekter ligesom på HHX. Der havde vi flere projekter som eks. erhvervscases, hvor jeg fik erfaring med samarbejde, kreativitet og innovation, som er vigtigt som ingeniør.
“ Min tid på Handelsgymnasiet har uden tvivl været med til at forstærke mine interesser for forretning og innovation, og det er især i de økonomiske fag, jeg har fået masser af inspiration. Uddannelsen har været de første små konkrete skridt, der har klædt mig på til at læse videre på universitetet og den spæde start på mit iværksættereventyr.
At være elev på IBC er mere end fag og studieretninger
På IBC er der plads til alle. Vi ved, at respekt for den enkelte er kilden til fællesskab. Troen på egne evner er grundlaget for at turde bidrage og gøre en forskel for det fællesskab, man er en del af.
Introtur til Hamborg
På 1. år skal du med din klasse til Hamborg. Turen er både en vigtig del af det sociale fællesskab og en introduktion til at lære internationalt. De seneste år har turene til Hamborg haft forskellige aktiviteter som havnerundfart, cykelture rundt i byen, besøg på et tysk gymnasium og i Elbphilharmonie og HSV-Arena.
Studietur på 2. år
På 2. år går studieturen til en europæisk storby. Sammen med dine klassekammerater får du sociale, faglige og kulturelle oplevelser for livet. Populære rejsemål de seneste par år har været Paris, Amsterdam, Wien, Edinburgh, Bruxelles og London. Museums-, virksomheds- eller skolebesøg samt foredrag og byrundvisninger er blandt programpunkterne.
Verden rundt med Global Studies
Ønsker du at gå all-in, når det drejer sig om at opleve verden og undersøge fremmede kulturer, er der på Global Studies integreret én studierejse i hvert skoleår.
Studieretningen inkluderer studieophold på 1. år i Berlin (5 dage), på 2. år en destination i Asien (ca. 2 uger) og på 3. år i fx Brisbane og Sydney, Australien (ca. 6 uger). Prisen for alle 3 år er 51.000 kr. for alle rejser og ophold, som du betaler via en opsparingsordning med 1.700 kr. om måneden i 30 måneder.
Eleverne på IBC Aabenraa er organiseret i en række elevudvalg.
Elevrådet repræsenterer skolens elever i den løbende dialog med skolens ledelse. Elevrådet er også repræsenteret i skolens bestyrelse og har repræsentanter i det fælles campusråd. I samarbejde med skolens ansatte arrangerer elevrådet i løbet af året forskellige events og arrangementer, fx idrætsdag, elevdag, juleklip, fodboldtrøjefredag, fredagscafé og meget mere.
Festudvalget arrangerer fester og sommetider også fredagscaféer. Oftest foregår festerne på skolen, men indimellem også andre steder og i samarbejde med andre ungdomsuddannelser.
Verdensmålsudvalget arbejder med tiltag ud fra FN’s 17 verdensmål. Udvalget har bl.a. arbejdet med at gøre det bedre at affaldssortere, de arrangerer bytte af tøj til genbrug, og de står bag den årlige verdensmålsdag, som involverer hele skolen.
Skolens festudvalg arrangerer fester på skolen og sommetider også andre steder og i samarbejde med andre ungdomsuddannelser.
Udvalget bestemmer tema og forbereder alt til festen, ligesom det står for selve afholdelsen med hjælp fra lærerne. Det giver et stærkt sammenhold på tværs af klasser og årgange at skulle arrangere en fest, og eleverne i udvalget er rigtigt gode til at organisere og hjælpe hinanden.
Er du ny, læres du hurtigt op af de mere rutinerede medlemmer.
På IBC kommer du tættere på virkeligheden, og det er helt naturligt, at du ikke kun arbejder i klasselokalet. Du vil komme til at besøge nogle af de virksomheder og institutioner, som du arbejder med – både i nærheden og uden for Danmarks grænser. De samfund, sprog og kulturer, som du lærer om i klasselokalet, vil du komme til at opleve på ekskursioner og studieture.
På IBC Aabenraa samarbejder vi med Elite Aabenraa, SARAA, Team Danmark, SønderjyskE eller andre relevante om dit forløb. Vi aftaler individuelt, hvordan vi i fællesskab kan få idræt og uddannelse til at gå op i en højere enhed. Fx hvis du skal have fri til morgentræning, træningslejre eller turneringer.
Har du spørgsmål?
På IBC er der plads til alle spørgsmål. Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon eller mail.