Hvad kan du blive?

Hvad kan du blive?

Har du lyst til at tage en almen dannende og virkelighedsnær gymnasieuddannelse, som giver dig et godt afsæt til at læse videre eller søge job i erhvervslivet. Med en HHX-uddannelse får du et seriøst afsæt for din erhvervskarriere og et ståsted til at forstå verden.

Hvad kan du blive?

HHX-uddannelsen giver dig uanset studieretning de kompetencer, du skal bruge for at studere på videregående uddannelser på universiteter og handelshøjskoler. HHX har fokus rettet mod økonomi, kultur og det internationale.

Videregående uddannelser

Med en HHX har du uanede muligheder. Vil du gerne tage en videregående uddannelse, er der mange muligheder for det på universitetet, erhvervsakademiet eller på en professions- eller handelshøjskole.

Du kan for eksempel læse økonomi, erhvervsøkonomi/HA, jura, statskundskab, journalistik, medievidenskab, sprog, kommunikation eller psykologi på universitetet eller læse til datamatiker, folkeskolelærer, pædagog, bygningskonstruktør, fysioterapeut, politibetjent, finans- eller markedsføringsøkonom og en masse andre videregående uddannelser. Med en HHX-uddannelse begrænser du ikke dig selv.

Kom direkte ud i erhvervslivet

Med en studentereksamen fra Handelsgymnasiet har du mulighed for at komme direkte ud i erhvervslivet med et job eller en praktikplads eller trainee-stilling inden for eksempelvis revision, bank- og finansverdenen. Det er også muligt at komme ud at opleve verden inden for eksport- og shippingbranchen for eksempel med en praktikplads i udlandet.

Tag i praktik i udlandet

Har du lyst til at fortsætte med en international erhvervsuddannelse, har du flere muligheder for at komme i praktik i udlandet. Du kan fx komme til Tyskland, Storbritannien eller Irland med PIU.

Derudover kan du med Starforce få både et dansk og et tysk uddannelsesbevis med en praktikplads i Nordtyskland. Du vil i løbet af din HHX-uddannelse kunne deltage i informationsmøder om mulighederne med praktik i udlandet.

Uanset hvad du ønsker for din fremtid, er alle muligheder åbne med en moderne og virkelighedsnær studentereksamen fra Handelsgymnasiet, der vil danne og forberede dig til verdenen efter gymnasiet.

”HHX-uddannelsen har givet mig et rigtig godt fundament for at læse videre eller til at tage et arbejde i erhvervslivet. Jeg har fået meget viden om erhvervslivet og dét at drive forretning, fordi undervisningen og fagene på HHX har involveret et forretningsperspektiv.”

Oliver Hinnerskov Haulund Tidligere HHX-elev, IBC Fredericia Middelfart

- et bedre sted at lære

IBC Aabenraa

Dr. Margrethes Vej 6-126200 Aabenraa+45 7224 1600

IBC Fredericia Middelfart

Mosegårdsvej 17000 Fredericia+45 7224 1600

IBC Kolding

Tvedvej 76000 Kolding+45 7224 1600

HF og VUC Fredericia

Mosegårdsvej 17000 Fredericia+45 7224 2092

IBC Innovationsfabrikken

Birkemosevej 16000 Kolding+45 7224 1600

IBC International Business College

CVR-nummer: 19954617EAN-nummer: 5798000553965email: ibc@ibc.dk