ons 26 feb
IBC InnovationsfabrikkenHovedforløbet

Bliv uddannet Visual Merchandiser (dekoratør) på IBC Innovationsfabrikken

IBC udbyder pr. 1. august 2020 uddannelsen Visual Merchandiser, der er et speciale på detailuddannelsen. Uddannelsen er udviklet i samarbejde med nogle af de største danske virksomheder, der uddanner elever inden for Visual Merchandise.

Ny Visual Merchandiseruddannelse på IBC

Til august 2020 åbner IBC dørene og byder kommende dekoratørelever velkommen til en uddannelse som Visual Merchandiser, hvor visuel storytelling, trends og kreativitet er i højsæde. Uddannelsen er udviklet i samarbejde med nogle af de største virksomheder på det danske marked. Virksomhederne bidrager med masser af erfaring og en meget praksisnær tilgang, så eleverne oplever en tæt kobling mellem teori og praksis.

”I en tid hvor detailhandlen er under forandring, og hvor der i stigende grad er brug for kreative medarbejdere, der kan skabe innovative oplevelser i den fysiske butik, har vi valgt at gentænke vores dekoratøruddannelse ved at gå sammen med IBC om at lave en moderne version af uddannelsen. Mikset mellem den fysiske butik og online handel bliver et fagligt omdrejningspunkt, og vi vil i tæt samarbejde sikre, at eleverne får en god hverdag bestående af både skoleophold og praksis,” fortæller indretningschef i IKEA Danmark, Henriette Ekholm.

Og elevansvarlige i H&M, Jeanette Bendtsen, uddyber:

”Vi har i mange år haft rigtig god erfaring med at være tæt på vores elevers uddannelser. Når vi engagerer os, får vi også mulighed for at have indflydelse på indholdet. Vi tror på, at vi kan medvirke til at skabe gode og fremtidssikrede uddannelser til gavn for både vores elever og vores virksomhed.”

Om uddannelsen

Kom med på en fantastisk rejse i kreativitetens tegn med Visual Merchandiseruddannelsen på IBC. For at komme med på rejsen kræver det, at du som elev søger en praktikplads som Visual Merchandiser/dekoratør. Når du har praktikpladsen i hus, vil du i løbet af din elevtid komme på 10 skoleophold á en uges varighed hos IBC Innovationsfabrikken i Kolding. Her vil du tage skoleopholdet sammen med en masse andre unge mennesker, der ligesom dig brænder for at udtrykke sig visuelt.

I din elevtid som Visual Merchandiser vil du indgå i arbejdsopgaver, hvor du skal indrette, præsentere varer, udvikle og styre koncepter, udarbejde salgsfremmende aktiviteter og meget andet.

På dine skoleophold hos IBC vil du arbejde med teorierne bag visuel kommunikation, ligesom du træner teknikker, afprøver nye muligheder og får inspiration fra omverdenen og fra eksperter inden for en masse spændende områder.

Uddannelsen som Visual Merchandiser afsluttes med en fagprøve i den virksomhed, du er elev hos. I fagprøven arbejder du med en problemstilling, som du løser ved hjælp alt det praktiske, du har lært gennem din elevtid, koblet med det teoretiske.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte Kristina Ringkjøbing-Christiansen, uddannelseschef på IBC, på tlf. 7224 2642 eller på krc@ibc.dk, hvis du vil vide mere om Visual Merchandiseruddannelsen på IBC.

Relaterede nyheder

Nyhed / man 30 mar

På IBC holder vi hjulene i gang i den nye digitale hverdag

Læs mere
Nyhed / ons 22 jan

IBC-elev vinder DM i Skills 2020

Læs mere

- et bedre sted at lære

IBC Aabenraa

Dr. Margrethes Vej 6-126200 Aabenraa+45 7224 1600

IBC Fredericia Middelfart

Mosegårdsvej 17000 Fredericia+45 7224 1600

IBC Kolding

Tvedvej 76000 Kolding+45 7224 1600

HF og VUC Fredericia

Mosegårdsvej 17000 Fredericia+45 7224 2092

IBC Innovationsfabrikken

Birkemosevej 16000 Kolding+45 7224 1600

IBC International Business College

CVR-nummer: 19954617EAN-nummer: 5798000553965email: adm@ibc.dk