Økonomi
Om specialet
Økonomi
Som økonomielev lærer du hvordan økonomiske styrings- og analyseværktøjer fungerer i teorien, samtidigt med at du prøver dem af i praksis på din elevplads. Du arbejder med indtægter, udgifter, lønninger, debitor- og kreditorbogholderi og fakturering.
Du skal kunne præsentere dit arbejde, så det giver mening både internt i virksomheden og for virksomhedens kunder. Økonomispecialet indeholder derfor også kundeservice, præsentationsteknik og kommunikation. Økonomispecialet handler om at kunne sætte tal ind i en relevant kontekst for dine kollegaer og din virksomheds kunder.
Forløbet
Uddannelsen varer op til to år. De første tre måneder regnes som prøvetid hvor du og den virksomhed, hvor du er elev, kan se hinanden an. På specialet er du i alt på skoleophold på IBC i 8 til 11 uger.
Specialet er opdelt i to specialiseringer; ”Regnskab & controlling” og ”Lønmedarbejder”. Læs mere om de to specialiseringer her.
De to første ugers obligatoriske skoleophold ligger fast på forhånd. Herefter vælger du og virksomheden hvilken specialisering samt hvilke valgfrie specialefag, du skal følge i de resterende uger. De valgfrie specialefag sikrer, at du får en relevant profil i forhold til virksomheden og i forhold til dine fremtidsplaner.
Fag
På økonomispecialet har du følgende både bundne- og valgfrie specialefag samt integreret påbygning.
Bundne fag- Ny ordning
Bundne fag- Regnskab & controlling
BUNDNE FAG – LØNMEDARBEJDER
valgfrie specialefag
Andre valgfag
Ønsker du andre valgfag?
I mange tilfælde er der mulighed for at vælge valgfag fra andre specialeretninger i stedet for fagene i din uddannelsesretning. Kontakt studiesekretæren, hvis du ønsker at vide mere.
Muligheder
Muligheder
Når du har gennemført økonomispecialet, kan du søge arbejde i virksomheders økonomi- og regnskabsafdelinger. Du kommer til at formidle regnskaber og økonomi internt i virksomheden og til kunder, leverandører, samarbejdspartnere og revisorer. Du har mulighed for at læse en HD oven på dit økonomispeciale for at få en yderligere anerkendt og brugbar uddannelse.
Talentspor
Ønsker du at få mere ud af din uddannelse, har du mulighed for at vælge uddannelsen med talentspor. Du vil i løbet af din uddannelse få mulighed for at gå til privatisteksamen på et akademi og få op til 20 ECTS.
Studieture
På IBC har du mulighed for at komme på studietur sammen med andre elever fra Hovedforløbet. Som udgangspunkt går turene til København og Kina, hvor du har chancen for at skabe et nyt netværk på tværs af landegrænser og specialer.