Gå til sidens indhold

HF Enkeltfag Online

Fag på HF Enkeltfag Online

Vælg de fag der passer til dig

På HF Enkeltfag Online sammensætter du selv dit forløb. Her kan du se alle fagene, så du kan vælge præcis de fag, der bringer dig tættere på dine mål – i det tempo, der passer til dig.

I billedkunst lærer du om visuelle udtryk, fx billeder, installationer og arkitektur.

Niveau
C

Pris
550 kr.

Forhøjet pris
1300 kr. (for personer på efterløn/aldersbetinget pension)

Indhold
I Billedkunst C skal du arbejde med kunst på mange måder. Du skal studere kunst fra vores egen del af verden og global kunst, og du vil møde et udvalg af forskellige kunstgenrer. 

I biologi beskæftiger du dig bl.a. med levende organismers indbydes samspil og deres relationer til det omgivende miljø. Undervisningen giver dig mulighed for at reflekterer over etiske problemstillinger, bl.a. i forhold til den bioteknologiske udvikling inden for det medicinske område.

Niveau
C, B

Pris
550 kr.

Forhøjet pris
1300 kr. (for personer på efterløn/aldersbetinget pension)

Indhold
Biologi C kommer du til at arbejde med emner som menneskets fysiologi, cellebiologi og genetik. Du vil også lære om samspillet mellem mennesker, dyr og det omgivende miljø. Du kommer både til at læse tekster og lave eksperimenter, og lære at formidle biologisk teori.

Biologi B lærer du mere om menneskets fysiologi, arvelighedslære, samspillet mellem det levende og dets omgivelser. Du får også viden om mikrobiologi og evolutionsbiologi. Du kommer både til at læse tekster og lave eksperimenter, og lære at formidle biologisk teori.

I Dansk udvikler du din kritiske og kreative sans for sprog, kommunikation, litteratur og medier. Du lærer både at analysere og producere tekster – mundtligt og skriftligt – og får indsigt i skønlitteratur fra fortid og nutid samt i kommunikation i moderne medier.

Niveau
A

Pris
550 kr.

Forhøjet pris
1300 kr. (for personer på efterløn/aldersbetinget pension)

Indhold
I Dansk A er der fokus på tre overordnede emner: Litteratur, sprog og medier. På faget kommer du til at dykke ned i de tre emner og analysere, fortolke og diskutere. Du lærer undervejs at bruge danskfaglige begreber og forholde dig kritisk og analytisk til emnerne.

I Design og Arkitektur lærer du om designprocessen i forbindelse med både produktdesign, arkitektur og kommunikationsdesign. Du får derudover viden om både designteori og du kommer til at arbejde med konkrete og billedmæssige eksempler.

Niveau
C

Pris
550 kr.

Forhøjet pris
1300 kr. (for personer på efterløn/aldersbetinget pension)

Indhold
Forud for ethvert design ligger en lang proces af løsningsforslag, skitser og kommunikation, der skal sikre det optimale resultat. I Design og Arkitektur C skal du lære denne proces. Undervisningen dækker de tre områder: Produktdesign, Arkitektur (design af fysiske omgivelser) og Kommunikationsdesign (grafisk design).

I Engelsk udvikler du dine færdigheder i at forstå og bruge det engelske sprog. Du lærer at tale og skrive på engelsk om almene og faglige emner, og du får en grundviden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA.

Niveau
C, B, A

Pris
550 kr.

Forhøjet pris
1300 kr. (for personer på efterløn/aldersbetinget pension)

Indhold
I Engelsk C kommer du til at beskæftige dig dels med det engelske sprog, men også med de kulturer verden over, hvor man har engelsk som modersmål. På faget lærer du at føre samtaler på engelsk, og får en basal læsefærdighed på engelsk og en grundlæggende færdighed i at analysere det, du læser.

I Engelsk B kommer du til at øve dig i at skrive og tale engelsk, og du får udvidet dit engelske ordforråd. På faget kommer du også til at arbejde analytisk med en række forskellige teksttyper, med forskellige temaer og fra forskellige engelsksprogede lande.

Engelsk A kommer du til at læse og forstå avancerede engelske tekster, og du kommer til at udvikle egne evner til at formulere dig i et nuanceret engelsk, såvel mundtligt som skriftligt. Derudover vil du få uddybet din viden om den engelsksprogede verdens historie, litteratur og samfund.

Erhvervsøkonomi tager udgangspunkt i virksomheden. Du kommer til at beskæftige dig med virksomhedens strategi, markedsføring af virksomheden og organisation af medarbejderne. Derudover kommer du også til at arbejde med virksomhedens regnskab.

Niveau
C

Pris
1400kr.

Forhøjet pris
2150 kr. (for personer på efterløn/aldersbetinget pension)

Indhold
I Erhvervsøkonomi C kommer du til at lave et eller flere projekter, hvor du beskæftiger dig med enten start-ups, den socioøkonomiske eller den bæredygtige virksomhed. 

De modeller, som du præsenteres for i undervisningen, vil du let kunne anvende, hvis du selv har en lille virksomhed – eller måske kan du anvende dem på en virksomhed, som du arbejder for. 

I Filosofi diskuterer og beskæftiger du dig med spørgsmål om samfundet, bevidsthed, etik, moral og meget mere. Du får kendskab til filosofiske begreber og metoder, og du vil blive bedre til at forstå andre menneskers tilgang til verden, samt argumentere for dine egne holdninger.

Niveau
C

Pris
1400 kr.

Forhøjet pris
2150 kr. (for personer på efterløn/aldersbetinget pension)

Indhold
Kan en computer tænke? Har den bevidsthed? Skal vi tage hensyn til de dyr vi spiser? Er det overhovedet i orden at spise dyr? Hvordan skal et samfund indrettes for at det er retfærdigt? Er uddannelse vigtig? Må du bruge din døde mosters nyre? 

Det er spørgsmål af denne art du kommer til at beskæftige dig med og diskutere i Filosofi C

I Fysik kommer du til at arbejde med forskellige emner fra fysikkens verden. Du kommer til at arbejde med fysiske modeller både teoretisk og eksperimentelt, og du kommer til at lære at gennemføre praktiske undersøgelser af fysiske fænomener.

Niveau
C, B

Pris
550 kr.

Forhøjet pris
1300 kr. (for personer på efterløn/aldersbetinget pension)

Indhold
I Fysik C kommer du til at arbejde med eksperimenter i ca. 20 % af undervisningstiden. Du kommer til at lære at gennemføre praktiske undersøgelser af fysiske fænomener, anvende de mest almindelige fysikapparater, og bruge og skifte mellem de forskellige måder viden repræsenteres på i fysik.

I Fysik på C-niveau vil du derudover opleve, at der bliver inddraget fagligt aktuelle hverdagsorienterede, samfundsrelevante eller globale problemstillinger.

I Fysik B kommer du til at arbejde med at opstille og anvende fysiske modeller, samt at kunne foretage beregninger af fysiske størrelser. Du kommer også til at arbejde med tilrettelæggelse og udførelse af forsøg og efterfølgende databehandling.

Geografi handler om samspillet mellem natur, mennesker og samfund. Faget giver dig derfor mulighed for at arbejde med nogle af de centrale problemstillinger i verden i dag.  

Niveau
C

Pris
550 kr.

Forhøjet pris
1300 kr. (for personer på efterløn/aldersbetinget pension)

Indhold
I Geografi C kommer du til at beskæftige dig med vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer og jordens og landskabernes processer. Du kommer også til at arbejde med naturlige og menneskeskabte energistrømme og stofkredsløb og naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed.

I Historie vil du få gennemgået historiske begivenheder og samfundsmæssige udviklingslinjer fra oldtiden til i dag. Du lærer bl.a. om de centrale brudflader i dansk og europæisk historie og øver dig i kildekritik og metode i forbindelse med historiske problemstillinger.

Niveau
B, A

Pris
550 kr.

Forhøjet pris
1300 kr. (for personer på efterløn/aldersbetinget pension)

Indhold
I faget Historie B får du undervisning i centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og i verdenshistorien. Du lærer at undersøge et givent historisk emne og at formidle resultatet både mundtligt og skriftligt.

I faget Kemi udforsker vi en usynlig verden af atomer og kemiske stoffer, der udgør byggestenene i alt omkring os. Vi arbejder med kemiens centrale begreber og metoder, og prøver teorien af i praksis igennem simple eksperimenter.

Niveau
C, B

Pris
550 kr.

Forhøjet pris
1300 kr. (for personer på efterløn/aldersbetinget pension)

Indhold
Du har mulighed for at læse kemi på niveauerne: Kemi C og Kemi B. Fælles for begge niveauer er, at du får viden om sammenhængen mellem stoffers struktur og kemiske og fysiske egenskaber.

Du bliver klogere på stoffernes opbygning, simple kemiske reaktioner, det periodiske system, kvantitative og kvalitative analyser og metoder samt kemikalier og sikkerhed.

Du lærer derudover at underbygge, teste og udvikle teorier og modeller inden for kemiens verden igennem både observationer og eksperimenter.

Vil du lære matematik, som du faktisk kan bruge til noget, og som tager udgangspunkt i problemstillinger fra hverdagslivet, samfundet og naturen? Så er matematik som fjernundervisning faget for dig. Dyk ned i en verden af tal, ligninger og statistik og lær at mestre matematikkens principper. 

Niveau
C, B, A

Pris
550 kr.

Forhøjet pris
1300 kr. (for personer på efterløn/aldersbetinget pension)

Indhold
Matematik C lære du om matematikkens grundprincipper og hvordan matematik kan bruges i dagligdagen. I faget kommer vi ind på simple formler og ligninger, og du kommer til at arbejde med både statistik og geometri.

Matematik B lærer du blandt andet at formidle viden om matematikanvendelse, håndtere simple formler, herunder oversætte fra symbolholdigt sprog til naturligt sprog og omvendt. Du lærer også at kunne behandle statistisk talmateriale og formidle konklusionerne i et klart sprog.

Matematik A lærer du at håndtere formler og selvstændigt at bruge symbolholdigt sprog til at beskrive variabelsammenhænge og løse problemer med matematisk indhold. Undervisningen giver dig kendskab til matematiske ræsonnementer og beviser samt matematisk teori og metode.

Er du vil med film, og vil du have værktøjerne og den nødvendige viden til at omsætte dine idéer til levende billeder på det store lærred? Så er Mediefag C det helt rette fag for dig og din mulighed for at blive klogere på filmproduktionens mange facetter.

Niveau
C

Pris
550 kr.

Forhøjet pris
1300 kr. (for personer på efterløn/aldersbetinget pension)

Indhold
I faget arbejder du teoretisk, analytisk og praktisk med medier som film og tv. På det teoretiske og analytiske niveau lærer du at bruge den gængse terminologi inden for film og tv, og du lærer principper og teknik i forbindelse med optagelse og redigering.

Vi kommer godt rundt om de centrale genrer og programtyper og gennemgår de fundamentale karakteristika ved henholdsvis fakta og fiktion.

Rent praktisk lærer du, hvordan man bruger optage- og redigeringsudstyr – ligesom du lærer at planlægge og gennemføre en medieproduktion fra A til Z.

Er du interesseret i den menneskelige psyke, og vil du gerne være klogere på, hvordan vores liv former den måde vi tænker, føler og handler på? Så tag faget psykologi og lær at analysere og reflektere over psykologiske forhold af både faglig og almen karakter.

Niveau
C, B

Pris
550 kr.

Forhøjet pris
1300 kr. (for personer på efterløn/aldersbetinget pension)

Indhold
Du har mulighed for at læse psykologi på niveauerne: Psykologi C og Psykologi B. Fælles for begge niveauer er, at du får du et bredt kendskab til psykologiens forskellige områder. Du lærer, hvordan vi udvikler os som mennesker og hvordan ting som arv, miljø og kultur samt psykologiske og sociale forhold påvirker hvordan vi lærer og motiveres. Du bliver i stand til at gøre rede for centrale psykologiske teorier og undersøgelser og at skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden.

Derudover får du et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger. I faget kommer du bl.a. til at arbejde med emner som socialpsykologi, udviklingspsykologi, kognition og læring samt personlighed og identitet.

Vil du være klogere på kristendommen, islam og andre religioner? Og vil du have større indsigt i, hvordan religioner påvirker samfundet og kulturen både i dag og historisk set? Så er Religion det helt rette fag for dig.

Niveau
C, B

Pris
550 kr.

Forhøjet pris
1300 kr. (for personer på efterløn/aldersbetinget pension)

Indhold
I faget kommer du til at beskæftige dig med kristendommen og islam samt en tredje religion, der afhænger af niveauet.

Vi kigger nærmere på de vigtigste historiske og nutidige skikkelser i de forskellige religioner. Derudover lærer du om religiøse fænomener som fx myte, grundfortælling, ritual, åbenbaring og profetisme samt lære og etik og at bruge et religionsfagligt ordforråd.

Du får også indsigt i religionsvidenskabelig teori og læser en længere tekst af religiøs eller religionsfaglig karakter.

I undervisningen gennemgår vi tekster og andet dokumentarisk materiale, og du lærer at fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger, både ud fra en religiøs selvforståelse og ud fra sekulære, herunder religionskritiske, synsvinkler.

Er du interesseret i sociologi, politik, demokrati og økonomi? Er er du nysgerrig på hvordan vores samfund er skruet sammen, og hvorfor det fungerer, som det gør? Og vil du gerne vide mere om, hvad der ligger til grund for politiske beslutninger? Så er Samfundsfag C lige faget for dig.

Niveau
C, B

Pris
550 kr.

Forhøjet pris
1300 kr. (for personer på efterløn/aldersbetinget pension)

Indhold
Samfundsfag C lærer du bl.a. at undersøge sammenhænge mellem forskellige baggrunde og sociale og kulturelle mønstre samt konkrete politiske beslutningsprocesser.

Du undersøger fx også konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet. I undervisningen kommer vi ind på emner som politiske ideologier, demokrati, velfærd, det økonomiske kredsløb og menneskerettigheder.

Samfundsfag B får du en teoretisk og metodisk baggrundsviden, der gør dig i stand til at forklare samfundsmæssige problemstillinger ved hjælp af enkle teorier og begreber.

Du lærer bl.a. at undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold, samt at sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande.

I undervisningen kommer vi ind på emner som massemedier og politisk meningsdannelse, kulturelle mønstre og identitetsdannelse, betydningen af retssystemet, forskellige typer af politiske systemer og globaliseringens betydning for Danmark.

Tysk er modersmål for omkring 95 millioner mennesker og er dermed det mest talte sprog i EU. Danmark har tætte handelsmæssige, kulturelle og geografiske forbindelser til vores tyske nabo mod syd, og der er dermed mange grunde til at mestre det tyske sprog og dermed åbne op for en verden af nye muligheder.

Niveau
C, B

Pris
550 kr.

Forhøjet pris
1300 kr. (for personer på efterløn/aldersbetinget pension)

Indhold
I Tysk C arbejder du med det tyske sprog på et grundlæggende niveau. Du lærer at deltage i en samtale på et enkelt og sammenhængende tysk, lige som du lærer at læse og forstå forskellige typer af nyere tysksprogede tekster, herunder aktuel litteratur og sagprosa. Du vil få gennemgået grundlæggende regler for tysk grammatik, og du lærer at skrive korte tekster på tysk i relation til de læste tekster.

I Tysk B arbejder du med at udvide dit ordforråd og give dig større sikkerhed i de centrale bøjninger og sætningskonstruktioner. Ud over at lære sproget får du viden om kultur, litteratur, historie og samfundsforhold i Tyskland (med hovedvægt på tiden efter 1945 og frem) samt i andre tysktalende lande. Der vil indgå tysksproget materiale fra såvel trykte som elektroniske medier.

HF Enkeltfag

Om HF Enkeltfag

Med HF Enkeltfag Online kan du sammensætte dit eget forløb og læse ét eller flere fag ad gangen, på fuldtid eller deltid. Du bestemmer tempoet – vi sørger for kvaliteten og støtten undervejs.

Uanset om du mangler et enkelt fag for at komme videre, eller vil bygge en hel HF op trin for trin, får du fleksibilitet, struktur og vejledning, så du kan nå dine mål – på dine præmisser.

Du planlægger selv, hvornår du vil læse og lave opgaver, så du kan få uddannelse til at passe ind i din hverdag. Vi giver dig både frihed og struktur – og er med dig hele vejen

Vi har sommer- og vinteroptag på HF Enkeltfag Online. Ring gerne til os for at høre nærmere eller book en tid hos én af vores vejledere.

Du kan få SU hvis du er over 18 år og har minimum 23 undervisningstimer á 45 min. om ugen. Derudover er der nogle krav der skal opfyldes, som du kan læse mere om længere nede på siden.

Du behøver ikke være IT-ekspert for at tage en HF Online hos IBC. Undervisningen er tilrettelagt, så alle kan være med – du skal blot have internetadgang og kunne bruge en computer på almindeligt brugerniveau.

Når du starter, får du adgang til vores brugervenlige digitale platform, hvor alt undervisningsmateriale og praktisk information er samlet ét sted. Her kan du aflevere opgaver, booke tid til samtaler med dine undervisere og kommunikere med os undervejs. De fleste oplever, at det er nemt at finde rundt, og føler sig trygge efter kort tid.

Hos IBC kan du tage din uddannelse, uanset hvor du er – uden at sidde på skolebænken hver dag. Undervisningen foregår på vores digitale platform, hvor alt materiale er samlet, og hvor du nemt kan kommunikere med dine undervisere.

Det er en oplagt mulighed, hvis du mangler bestemte fag eller niveauer for at komme ind på en videregående uddannelse – eller hvis du vil styrke dine chancer for optag gennem kvote 2. Vores studievejledere hjælper dig gerne med at finde præcis de fag, du har brug for.

HF Enkeltfag kan også være første skridt mod en fuld HF-eksamen – for eksempel hvis du vil tilbage til uddannelse efter en pause. Her får du friheden til at lære i dit eget tempo og støtten til at komme i mål.

Fra første uge er du i gang. Du møder din kontaktlærer til en indledende samtale, hvor I afstemmer forventninger og finder den bedste vej for dig.

Undervisningen foregår på vores online læringsplatform, hvor materialer, videoer og live undervisning er tilgængelige døgnet rundt. Du får frihed til at planlægge din egen hverdag – med tydelig struktur og støtte undervejs.

Alle fag afsluttes med fysisk fremmøde på vores afdelinger i enten Fredericia, Kolding, Aabenraa eller Sønderborg.

Det er meget individuelt hvor meget tid uddannelsen kræver. Der er læringsaktiviteter i hvert fag gennem uddannelsen som f.eks. mundtlige afleveringer (på Teams), læsning, webinarer og skriftlige afleveringsopgaver.

På IBC Online har du selv mulighed for at tilrettelægge din tid og selv bestemmer om du vil læse uddannelsen på fuld tid eller på deltid.

Alle fag på HF Enkeltfag Online afsluttes med eksamen. I nogle fag består den af både en mundtlig og en skriftlig prøve, mens andre kun har mundtlig eksamen.

Eksamen afholdes med fysisk fremmøde på vores afdelinger i enten Fredericia, Kolding, Aabenraa eller Sønderborg.

Kom hurtigt i gang

Brug for en snak?

Vores dygtige vejledere står klar til at hjælpe dig med at finde den rigtige retning, og tage første skridt mod din fremtid.

Værd at vide
Kontakt

Har du spørgsmål?

Vi er her for at hjælpe dig videre. Tag fat i en af vores vejledere, hvis du har spørgsmål om IBC Online, fagvalg eller hvordan du kommer i gang. Sammen skaber vi muligheder – uanset hvor du er.
Kontakt
Del
Du skifter nu lokation