Gå til sidens indhold

Økonomi

Har du interesse for og overblik over tal, regnskaber, handel og kontrol af økonomiske processer? På økonomispecialet skoles du til selvstændigt at kunne løse økonomiske opgaver i virksomhedsregi.
Om specialet

Økonomi

Som økonomielev lærer du hvordan økonomiske styrings- og analyseværktøjer fungerer i teorien, samtidigt med at du prøver dem af i praksis på din elevplads. Du arbejder med indtægter, udgifter, lønninger, debitor- og kreditorbogholderi og fakturering.

Du skal kunne præsentere dit arbejde så det giver mening både internt i virksomheden og for virksomhedens kunder. Økonomispecialet indeholder derfor også kundeservice, præsentationsteknik og kommunikation. Økonomispecialet handler om at kunne sætte tal ind i en relevant kontekst for dine kollegaer og din virksomheds kunder.

Forløbet

Uddannelsen varer op til to år. De første tre måneder regnes som prøvetid hvor du og den virksomhed, hvor du er elev, kan se hinanden an. På specialet er du i alt på skoleophold på IBC i 8-9 til 11 uger.

De fem første ugers obligatoriske skoleophold ligger fast på forhånd. Herefter vælger du og virksomheden hvilke valgfri specialefag du skal følge i de resterende uger. De valgfri specialefag sikrer, at du får en relevant profil i forhold til virksomheden og i forhold til dine fremtidsplaner.

Fag

På økonomispecialet har du følgende både bundne- og valgfrie specialefag samt integreret påbygning.

Bundne fag- Ny ordning
Bundne specialefag – gammel ordning
valgfri specialefag
Andre valgfag

Ønsker du andre valgfag?

I mange tilfælde er der mulighed for at vælge valgfag fra andre specialeretninger i stedet for fagene i din uddannelsesretning. Kontakt studiesekretæren, hvis du ønsker at vide mere.

Muligheder

Muligheder

Når du har gennemført økonomispecialet, arbejder du i virksomheders økonomi- og regnskabsafdelinger. Du kommer til at formidle regnskaber og økonomi internt i virksomheden og til kunder, leverandører, samarbejdspartnere og revisorer. Læs oven på dit økonomispeciale med en HD for at få en yderligere anerkendt og brugbar uddannelse.

Talentspor

Ønsker du at få mere ud af din uddannelse, har du mulighed for at vælge uddannelsen med talentspor. Du vil i løbet af din uddannelse få mulighed for at gå til privatisteksamen på et akademi og få op til 20 ECTS.

Studieture

På IBC har du mulighed for at komme på studietur sammen med andre elever fra Hovedforløbet. Som udgangspunkt går turene til København og New York, hvor du har chancen for at skabe et nyt netværk på tværs af landegrænser og specialer.

Hør elever fortælle
Del
Du skifter nu lokation