Gå til sidens indhold

Finans med profil – Forsikring

På specialet Finans med profilen forsikring bliver du gennem et målrettet program indført i store dele af forsikringsverdenen. Du lærer at rådgive om forsikringer, jura, økonomi og forretninger. Samtidig specialiserer du dig yderligere med ét af de to spor: Liv/pension og skade.
Om specialet

Finans med profilen forsikring

På finans med profilen forsikring får du en grundlæggende indføring i forsikringsverdenen. Du lærer både om skades- og livsforsikringer og de finansielle overvejelser, som ligger til baggrund for forsikringer. På finans med profilen forsikring vælger du mellem liv og skade. Begge har fokus på privatpersoner og deres behov og brug af forsikringer.

Uddannelsen er et unikt uddannelsestilbud fra IBC, som er oprettet i samarbejde med Forsikringsakademiet. Det betyder, at IBC udbyder Finans med profilen forsikring flere steder i landet: Aalborg, Aarhus, Kolding, Aabenraa, Roskilde og Lyngby. På Finans med profilen forsikring har du undervisere, som arbejder i erhvervslivet. Du er dermed sikret, at din uddannelse er frisk, ny og giver det, din arbejdsplads har brug for.

Forløbet

Uddannelsen varer to år. De første tre måneder regnes som prøvetid, hvor du og den virksomhed, hvor du er elev, kan se hinanden an. Udover dine obligatoriske skoleophold vælger du og virksomheden sammen, hvilke valgfrie specialefag du skal følge. De valgfrie specialefag sikrer, at du får en relevant profil i forhold til virksomheden og i forhold til dine fremtidsplaner.

Fag

På Finans med profilen forsikring har du både bundne og valgfrie specialefag. Fagene indeholder emner som forsikring, investering og økonomiforståelse.

Bundne fag
  • Samfund
  • Salg, kommunikation og rådgivning
  • Bank
  • Bolig
  • Liv jura eller skade jura
  • Samfundsøkonomi
Valgfri specialefag (LIV)
  • Liv 1
  • Liv 2
  • Pension 1
  • Pension 2
  • Pension 3
  • Pension 4
  • Investering 1
  • Investering 2
Valgfrie specialefag (Skade)
  • Skade 1
  • Auto
  • Skade 4
  • Skade 5
  • Liv 1
  • Pension 1

Dine valgfrie specialefag vælger du sammen med din virksomhed. Det gør du, for at din uddannelse er skarp i forhold til de opgaver, du varetager som elev.

Andre valgfag

Ønsker du andre valgfag?

I mange tilfælde er der mulighed for at vælge valgfag fra andre specialeretninger i stedet for fagene i din uddannelsesretning. Kontakt studiesekretæren, hvis du ønsker at vide mere.

Muligheder

Muligheder

Som elev på Finans med profilen forsikring satses der på, at du bliver fastansat i den virksomhed, hvor du har din elevplads. Din elevplads i en forsikringsvirksomhed er med til at skabe større indsigt i forhold til at kunne varetage rådgivning af kunder, da du kommer rundt om hele kundens økonomi.

Læs oven på dit finansforløb og videreuddan dig som professionsbachelor i eksempelvis finans, forsikringsmægling eller tag en erhvervsakademiuddannelse i finansiel rådgivning.

Del
Du skifter nu lokation