Det siger eleverne

Det siger eleverne

Kirstine Riber Jensen, Speditør hos LEMAN

”Som speditørelev får man en god blanding af skoleforløb og praktisk erfaring – det var det perfekte springbræt til en karriere i USA”

Kirstine Riber Jensen bor og arbejder i New Jersey, hvor hun er speditør i LEMANs projektafdeling. Hun arbejder blandt andet med håndtering af det danske forsvars transporter mellem Danmark og USA: ”Det er vigtigt at have en stor viden om de forskellige transportformer, så jeg kan finde de bedste løsninger”, fortæller Kirstine, der mener, at det er værdifuld viden, hun har taget med sig fra skoleopholdene på IBC.

Med en 2-årig speditøruddannelse i baggagen fra Danmark har Kirstine fået det bedste springbræt til en karriere i USA. Da LEMAN tilbød en stilling i USA, takkede Kirstine ”ja tak”, og hver dag bruger hun sin store viden om transportmuligheder. Ifølge Kirstine er det uddannelsens kombination af skole og praksis, der giver en unik viden.

”Som speditørelev får man en god blanding af skoleforløb med teoretisk viden og en masse praktisk erfaring og læring. Der undervises i et højt tempo, og stoffet er interessant og relevant for eleverne med praktiske eksempler fra virkeligheden. Derfor er undervisningen relevant for min hverdag, og samspillet mellem teori og praksis var det perfekte springbræt til en karriere i udlandet”, uddyber Kirstine.


Nicolai Nielsen, Store Manager i Samsøe & Samsøe

”Jeg har fået megen nyttig viden om uld, skind og andre produkter”

Store manager i modebutikken Samsøe & Samsøe på Bryggen i Vejle, Nicolai Nielsen, tilskriver undervisningen på IBC Hovedforløb en stor del af æren for sin detaljeviden om de materialer, tøj er lavet af.

”På skolen lærte jeg teorien bag det arbejde, jeg udførte som elev og også udfører i dag. Vi lærte for eksempel, at vi ikke altid bør gå efter at sælge den dyre vare, men måske i stedet fokusere på den, vi tjener mest på. Vi lærte at tænke og agere selvstændigt, men samtidig også at arbejde i teams. Jeg har især haft glæde af undervisningen i produktkendskab, som jeg stadig benytter i dag. Jeg fik kendskab til de mange typer uld, bomuld, skind og andre materialer og deres forskellige egenskaber. Det er rart og tilfredsstillende at kunne svare på alle kundernes spørgsmål om materialerne takket være den undervisning, jeg fik på Hovedforløbet,” siger 22-årige Nicolai Nielsen, der aktuelt også vikarierer som bestyrer i butikken.    


Søren Riisberg, Sælger hos Bestseller

Sælgeren fra Bestseller, Søren Riisberg, fortæller at han har forladt IBC Hovedforløb med rigtig mange værktøjer i bagagen. Han voksede ikke bare fagligt, som elev, men som person igennem sin tid på IBC Hovedforløb.

”Jeg har lært, hvordan man driver forretning, og om simpel god købmandsskik”

”Jeg lærte hvordan jeg kunne koble teorien til min praksis. Tingene gav pludselig mening for mig. Opholdene gjorde, at jeg fik lyst til at lære mere om branchen og lyst til at dygtiggøre mig, for at blive en af de bedste i mit fag. Undervisernes engagement smittede af på os elever, og alle på opholdet fik lyst til at give den ekstra gas. Den viden jeg har fået om butiksdrift og godt købmandsskab, bruger jeg i min daglige dialog med mine kunder. Jeg kan sætte mig i kundernes sted og derved udvælge netop de varer der dækker deres behov og giver mening for deres forretning.”

- et bedre sted at lære

IBC Aabenraa

Dr. Margrethes Vej 6-126200 Aabenraa+45 7224 1600

IBC Fredericia Middelfart

Mosegårdsvej 17000 Fredericia+45 7224 1600

IBC Kolding

Tvedvej 76000 Kolding+45 7224 1600

HF og VUC Fredericia

Mosegårdsvej 17000 Fredericia+45 7224 2092

IBC Innovationsfabrikken

Birkemosevej 16000 Kolding+45 7224 1600

IBC International Business College

CVR-nummer: 19954617EAN-nummer: 5798000553965email: ibc@ibc.dk