IBS – International Business Studies

IBS – International Business Studies

På studieretningen IBS er dine to studieretningsfag Afsætning A og Virksomhedsøkonomi A. Du får undervisning på engelsk i flere forløb i de økonomiske fag.

Er IBS noget for dig?

Er du glad for engelsk? Drømmer du om en karriere, der fører dig langt ud over landegrænsen? Er du nysgerrig efter at lære om andre kulturer, og drømmer du om en international karriere? Vil du gerne læse videre på en videregående uddannelse med internationalt fokus på fx CBS eller universiteterne? Hvis ja, er IBS en mulighed, du bør overveje!

Det kræver naturligvis et vist engelskfagligt niveau at gå på denne linje, men vi forventer ikke, at du taler flydende engelsk, når du kommer. Det vigtigste er, at du har interesse for sproget.

!

Studieophold i Europa og USA

På andet år går turen til Dublin i to uger, og på tredje år skal du på et to-ugers studieophold i USA. Anslået pris: 23.000 kr.

Læs mere om opholdene herunder.

Studieophold i Europa og USA

For at styrke den engelske fagsproglighed vil du i løbet af gymnasietiden komme på studieophold i et engelsktalende land på både andet og tredje år.

På andet år går turen til Dublin i to uger, hvor du både skal på sprogskole og i praktik i en virksomhed. Du bor hos en irsk familie, så dit engelske sprog virkelig får et boost.

På tredje år skal du på et to-ugers studieophold i USA, hvor du også skal i skole i en uge og undervises af amerikanske lærere. Den anden uge vil bestå af forskellige besøg i virksomheder og organisationer, samt kulturelle oplevelser selvfølgelig.

Sammen med dit HHX-bevis får du også det europæiske certifikat ’European Business Baccaleureate Diploma’.

Du har også mulighed for at tage sprogcertifikatet Cambridge Advanced English, der tilbydes som et undervisningsforløb til elever med særlig interesse for det engelske sprog.

På studieretningen IBS vil der være en egenbetaling på ca. 23.000 DKK pr. elev til dækning af udlandsopholdene. Der indbetales i rater, inden studieturene gennemføres. Der tages forbehold for prisændringer, herunder svingende valutakurser.

“Jeg er meget politisk interesseret og kan på studieretningen Global Marketing få et større indblik i samfundsproblemer, økonomiske situationer og det internationale. På Global Marketing har vi generelt et meget internationalt perspektiv på de forskellige emner i fagene.

Vi kommer også ud at rejse en del og har været i Berlin og Dublin og skal snart til Vietnam og derfra videre til Singapore og Malaysia. På studieturene højner vi vores kulturforståelse og kommunikationsevner, får brugt teorien i praksis og er bl.a. også på sprogskole.”

Sebastian Constance Hansen HHX-elev IBC Kolding

Fag på IBS – International Business Studies

På HHX kan fagene have 3 niveauer: A-niveau, B-niveau og C-niveau. A er det højeste gymnasiale niveau og C det laveste. Du skal i alt mindst have 4 A-fag. Derudover skal du vælge valgfag

Du skal først vælge valgfag i løbet af det første år på HHX, så du har god tid til at overveje, hvordan du vil profilere din uddannelse.

Studieretningsfag

  • Afsætning A
  • Virksomhedsøkonomi A

Obligatoriske fag

  • Dansk A
  • Engelsk A
  • Historie B
  • International økonomi B
  • Matematik B
  • Tysk B*
  • Spansk A*
  • Informatik C
  • Samfundsfag C
  • Erhvervsjura C

* Bemærk, du skal enten vælge Tysk B eller Spansk A.

Valgfag

På studieretningen IBS – International Business Studies skal du vælge ét C-valgfag på 2. år, hvis du har spansk A som 2. fremmedsprog.

Har du valgt tysk B som 2. fremmedsprog, skal du vælge ét C-valgfag på 2. år plus ét A- eller B-valgfag eller to C-valgfag på 3. år.

!

Talentudvikling

På IBC Handelsgymnasiet Kolding er der fokus på talentudvikling. Elever, som har lyst til at udfordre sig på højt fagligt niveau, samt have social og personlig udvikling i fokus, kan ansøge om optagelse på Akademiet for Talentfulde Unge (ATU).

Det er på skolen muligt at blive certificeret i Cambridge engelsk, samt opnå en Goethe-certificering i tysk, og skolen vil løbende arbejde på at udbyde korte talentforløb, som evt. kan udvikles i samarbejde med eleverne. Læs mere om sprogcertifikaterne.

Din karriere med en HHX-uddannelse

Med en HHX-studentereksamen er din karriere skudt godt i gang. Den er det perfekte springbræt til en videregående uddannelse eller til en karriere i erhvervslivet. Få inspiration til, hvad du kan med din HHX-eksamen på hvad kan du blivesiden.

Videregående uddannelser

Når du har læst studieretningen International Business Studies, kan du læse videre inden for økonomi, samfundsvidenskab, eksport, kommunikation, journalistik, sprog eller jura. Du kan også videreuddanne dig til ejendomsmægler, revisor, HR eller speditør.

- et bedre sted at lære

IBC Aabenraa

Dr. Margrethes Vej 6-126200 Aabenraa+45 7224 1600

IBC Fredericia Middelfart

Mosegårdsvej 17000 Fredericia+45 7224 1600

IBC Kolding

Tvedvej 76000 Kolding+45 7224 1600

HF og VUC Fredericia

Mosegårdsvej 17000 Fredericia+45 7224 2092

IBC Innovationsfabrikken

Birkemosevej 16000 Kolding+45 7224 1600

IBC International Business College

CVR-nummer: 19954617EAN-nummer: 5798000553965email: adm@ibc.dk