HF SOCIAL

HF SOCIAL

Brænder du for at arbejde med mennesker? Ser du dig selv som et menneske, der er god til relationer og omsorg for andre mennesker, så er HF SOCIAL lige noget for dig.

HF SOCIAL

HF SOCIAL er for dig, der gerne vil være pædagog, socialrådgiver, lærer eller et andet erhverv, hvor du får lov at bruge dine medmenneskelige kvalifikationer. På HF SOCIAL kombineres dine fagpakkefag med både projekt- og praktikforløb.

HF SOCIAL er tæt forbundet med virkeligheden. Det kommer til udtryk gennem studieture, projekter, praktik og besøg fra videregående uddannelsesinstitutioner. HF SOCIAL forbereder dig til at læse videre, gør dig skarp på sociale problemstillinger og booster din interesse og evner inden for netop det fagområde, som du vil læse videre på.

Fag

På HF SOCIAL har du både to fagpakke-fag, obligatoriske fag, obligatoriske faggrupper og praktiske fag.

Fagpakke-fag

  • Samfundsfag B
  • Psykologi B

Obligatoriske fag

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik C

Obligatoriske faggrupper

  • Naturvidenskabelig
  • Kultur- og samfundsfag

Praktiske fag

  • Billedkunst C
  • Design C
  • Idræt C
!

Tag en HF PLUS+ og bliv klar til en universitetsuddannelse

Den 2-årige HF-eksamen giver dig adgang til at søge ind på mellemlange videregående uddannelser. Du kan efterfølgende supplere med en HF PLUS+ på et halvt år, så du kan søge ind på en uddannelse på universitetet.

Muligheder

Med HF SOCIAL har du adgang til mange videregående uddannelser. Brug Adgangskortet på ug.dk til at finde ud af, hvilke videregående uddannelser du har mulighed for at søge optagelse på med en HF SOCIAL.

Optagelse

På HF og VUCs optagelseside, kan du se hvordan du tilmelder dig HF SOCIAL.

Adgangskrav

Der er mange forskellige måder, hvorpå du kan være kvalificeret til at starte på en HF-uddannelse:

Direkte fra 9. klasse

Du skal være vurderet uddannelsesparat og have et gennemsnit på mindst 4 både i standpunktskarakter og i prøverne i de lovbundne fag. Du skal desuden have haft 2. fremmedsprog, for eksempel tysk i 6. – 9. klasse.

Direkte fra 10.klasse

Du har afsluttet dansk, engelsk og matematik i 10. klasse og folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse i fysik/kemi. Samtidigt skal du have modtaget 2-4 års undervisning i tysk eller fransk og været til eksamen i fagene. Du kan tage 10. klasse på IBC.

Direkte fra AVU

Du kan opfylde adgangskravene til HF, hvis du har taget en Almen Voksenuddannelse (AVU). Her skal du have bestået prøverne i følgende fag på D-niveau: dansk, eller dansk som andetsprog, engelsk og matematik. Samtidigt har du bestået prøven i naturvidenskab på G-niveau og ét af de følgende fag, også på G-niveau: fransk, tysk, historie eller samfundsfag.

Andet

Kommer du ikke direkte fra hverken 10. klasse eller en Almen Voksenuddannelse, har du mulighed for at blive optaget på HF-uddannelserne på baggrund af dine faglige og personlige forudsætninger. Du kan blive kaldt til en optagelseprøve, hvor dine kvalifikationer, faglighed og modenhed afprøves. Her viser du, at du kan gennemføre en HF-uddannelse på normal tid.

Bekendtgørelser

Her kan du finde de bekendtgørelser som vedrører HF-uddannelserne:

et bedre sted at lære

IBC Aabenraa

Dr. Margrethes Vej 6-126200 Aabenraa+45 7224 1600

IBC Fredericia Middelfart

Mosegårdsvej 17000 Fredericia+45 7224 1600

IBC Kolding

Tvedvej 76000 Kolding+45 7224 1600

HF og VUC Fredericia

Mosegårdsvej 17000 Fredericia+45 7224 2092

IBC Innovationsfabrikken

Birkemosevej 16000 Kolding+45 7224 1600

IBC International Business College

CVR-nummer: 19954617EAN-nummer: 5798000553965email: ibc@ibc.dk