Praktisk information

Praktisk information

Der kan opstå mange spørgsmål om praktiske forhold, når du starter på HF og VUC i Fredericia.

Praktisk information

Hvornår er kantinen åben? Kan jeg låne en lommeregner? Skal jeg selv købe bøger til undervisningen? Kan jeg få tilskud til transport? Har du spørgsmål til dit nye uddannelsessted, er det en fordel at kigge her.

IT, bøger og undervisningsmaterialer

Bøger og undervisningsmaterialer

Til hvert fag udleveres bøger og undervisningsmaterialer af den enkelte lærer. Bøgerne er gratis at låne og skal leveres retur, når du har afsluttet dine fag. Dele af undervisningsmaterialerne vil du finde på nettet. Bortkomne eller beskadigede bøger skal erstattes. Ved manglende tilbagelevering eller betaling overdrages sagen til SKAT.

Lommeregner

Du kan låne en lommeregner på HF og VUC. Samme regler for bortkommelse og beskadigelse er gældende for lommeregnere som for bøger.

Bibliotek

Mangler du litteratur, specielle artikler eller hjælp til at finde information på nettet, kan du altid henvende dig på IBCs bibliotek.

E-services

På HF og VUC Fredericia har du altid nem adgang til dine it-programmer såsom Fronter, LUDUS Web samt diverse drev på computeren via IBCs interne systemer.

Computer

Ved skoleårets start får du udleveret en kode til det trådløse netværk. Derefter er der fri adgang til nettet.
Har du selv en computer, er du mere end velkommen til at medbringe den til din undervisning. Hvis ikke, har du mulighed for at låne en i studiecaféen.

Transport og parkering

Bil

Kommer du i bil, er der parkeringspladser uden tidsbegrænsning på Mosegårdsvej. Vær opmærksom på at parkering udenfor de afmærkede båse takseres med bøde. Skulle det knibe med at finde en parkeringsplads, er der alternativer ved Skovhaven.

Cykel

Der er cykelstativer ude foran HF og VUC samt imellem IBC og HF og VUC’s bygninger.

Bus

Der er gode busforbindelser til HF og VUC Fredericia. Linjerne 2, 3 og 105 kører næsten direkte til døren.

Tilskud til transport

Se, om du kan få tilskud til din transport med et ungdomskort. Læs mere om ungdomskortet på ungdomskort.dk

Anden information

Undervisningslokaler

Når du vælger at uddanne dig hos HF og VUC Fredericia, modtager du også undervisning i IBCs bygninger, der ligger lige over for. Lokalenumrene er to-cifrede på HF og VUC, og tre-cifrede hos IBC. Skal du have idræt, skal du selv sørge for transport til én af byens haller, ofte Erritsøhallen.

Kantinen

Kantinen på HF og VUC har åbent dagligt mellem kl. 07.45 – 14.00. Du finder også en kantine på IBC, som du er velkommen til at benytte.

Studiekort

Studiekortet giver dig rabat i forskellige forretninger, museer og andet i byen. Bestil kortet på HF og VUC Fredericias kontor.

et bedre sted at lære

IBC Aabenraa

Dr. Margrethes Vej 6-126200 Aabenraa+45 7224 1600

IBC Fredericia Middelfart

Mosegårdsvej 17000 Fredericia+45 7224 1600

IBC Kolding

Tvedvej 76000 Kolding+45 7224 1600

HF og VUC Fredericia

Mosegårdsvej 17000 Fredericia+45 7224 2092

IBC Innovationsfabrikken

Birkemosevej 16000 Kolding+45 7224 1600

IBC International Business College

CVR-nummer: 19954617EAN-nummer: 5798000553965email: ibc@ibc.dk