Livet på skolen
Livet på skolen
Et godt studiemiljø er en vigtig forudsætning for, at eleverne får lyst og mulighed for at fordybe og engagere sig i det, de lærer i deres tid på IBC. Føler eleverne sig godt tilpas, er de klar til både at lære og bidrage til undervisningen. Det er det vigtigste, når de uddanner sig.
Fællesskabet og den gode stemning
På IBC prioriterer vi fællesskabet og den gode stemning på skolen, samtidig med at vi har øje for den enkelte elevs trivsel. Det er vigtigt for os, at eleverne har det godt med sig selv, hinanden og de ansatte på skolen, fordi god trivsel har direkte indvirkning på læring. Når eleverne har det godt, lærer de også bedre.
Vi har derfor stor fokus på klassernes læringsmiljø, ligesom den enkelte elev skal trives og udvikles. Gennem professionel kontakt viser vi, at vi gerne vil dem og deres klassekammerater. Vores undervisere arbejder for eksempel sammen i teams om klasserne og undervisningen, ligesom de har tæt dialog med eleverne om at skabe den bedste klassekultur.

Det var rigtig fint at starte på EUX Business på IBC Kolding, selvom det var lidt overvældende at starte et nyt sted. Vi var derfor begge ret spændte, inden vi skulle starte på IBC. Nye venskaber, en helt ny klasse, og du kendte ikke de andre elever. Men vi blev rystet godt sammen fra start, da alle nye elever havde en fælles aktivitetsdag, hvor vi lavede en masse aktiviteter sammen. Derudover har vi også været på studietur til Sverige, hvor vi fik styrket sammenholdet i klassen – og fik snakket på tværs af klasserne.
Maja Sonne Mauritzen & Mette Lohmann Olsen EUX Business-elever i Kolding
Aktiviteter
Det gode studiemiljø handler selvfølgelig ikke kun om læring og lektier. Det drejer sig i høj grad også om de forskellige aktiviteter som fester, fredagscaféer, idræts- og elevdag, juleafslutning, messe, virksomhedsbesøg, studieture mv., vi har på IBC. Eleverne står selv for at planlægge mange af aktiviteterne.
Årets VIP
Hvert år holdes der VIP-fest for alle de elever, der har gjort en ekstra indsats for skolen via deres arbejde i elevudvalgene. Ved festen er der tradition for at kåre Årets VIP, hvilket er en elev, som har gjort en særlig stor indsats for at skabe et godt skole- og studiemiljø på IBC.

“Der er rigtig mange sociale aktiviteter på IBC, og de giver et rigtig godt sammenhold på tværs af uddannelserne.”
Aksel Klinge Tidligere EUX Business-elev, IBC Fredericia Middelfart
- et bedre sted at lære
IBC Aabenraa
Dr. Margrethes Vej 6-126200 Aabenraa+45 7224 1600
IBC Fredericia Middelfart
Mosegårdsvej 17000 Fredericia+45 7224 1600
IBC Kolding
Tvedvej 76000 Kolding+45 7224 1600
HF og VUC Fredericia
Mosegårdsvej 17000 Fredericia+45 7224 2092
IBC Innovationsfabrikken
Birkemosevej 16000 Kolding+45 7224 1600
IBC International Business College
CVR-nummer: 19954617EAN-nummer: 5798000553965email: ibc@ibc.dk