EUD Receptionist

EUD Receptionist

Som receptionist er det din opgave altid at give gæsterne en personlig og nærværende betjening – med et smil på læben, så gæsterne får en god oplevelse. Med en EUD Receptionist bliver du styrket til at løse de mange forskellige typer af opgaver, der kræves som receptionist på et hotel eller et konferencested.

EUD Receptionist

Receptionen er et informationsknudepunkt på et hotel eller et konferencested. På uddannelsen EUD Receptionist får du derfor fag, der målretter det arbejde, du skal udføre i din elevplads som receptionist. Du har både obligatoriske grundfag, valgfag og uddannelsesspecifikke fag.

Uddannelsen varer 2½-3 år. Kommer du direkte fra folkeskolens 9. og 10. klasse, skal du starte på grundforløb 1. Kommer du ikke direkte fra folkeskolens 9. og 10. klasse, kan du springe grundforløb 1 over og starte på grundforløb 2. På IBC i Fredericia har vi kun optag på grundforløb 2.

Når du har afsluttet og bestået grundforløb 2, skal du starte på hovedforløbet. Her er du skiftevis i din elevplads og på skoleophold.

Mød Sasha | Receptionistelev på Hotel Koldingfjord

I videoen fortæller Sasha, hvorfor hun valgte uddannelsen EUD Receptionist. Hør også om opbygningen af uddannelsen, om hverdagen som elev på et hotel samt om dine muligheder i fremtiden som receptionist.

Mød Sasha | Receptionistelev på Hotel Koldingfjord.

1

Grundforløb 2:

Varighed: 6 måneder

Du har følgende fag på Grundforløb 2:

  • Engelsk D-C
  • Dansk E-C
  • Uddannelsesspecifikke fag
  • Evt. valgfag

Certifikater

På EUD Receptionist får du desuden certifikater i og viden om:

  • fødevarehygiejne
  • brandbekæmpelse
  • førstehjælp på erhvervsuddannelserne
  • konferencelære

Har du afsluttet og bestået grundforløb 2, skal du starte på hovedforløbet. Her skal du selv finde en elevplads for at kunne begynde på hovedforløbet.

2

Hovedforløb

Varighed: 1 år og 11 måneder

Hovedforløbet er den sidste del af din erhvervsuddannelse, inden du er færdigudlært. Det er her, du prøver din viden og kunnen af. På hovedforløbet veksler du derfor mellem dit arbejdssted som elev og skoleophold, så du bliver helt klar til erhvervslivet og din videre karriere.

Du skal i alt på to skoleophold af 10 ugers varighed. Skoleopholdene foregår henholdsvis på Hotel- og Restaurantskolen i Valby, København, Tech College i Aalborg og Silkeborg College 360. På alle skoleophold er der tilknyttet et skolehjem, hvor du kan overnatte, mens du er på skoleophold.

Optagelse

Brug for hjælp? | Kontakt en vejleder

Har du spørgsmål til uddannelsen, eller brug for hjælp til at finde en elevplads, er du velkommen til at kontakte en studievejleder.

Hør om opgaverne som receptionist

I videoerne nedenfor kan du høre nuværende og tidligere receptionistelever fortælle om hverdagen som receptionist på et hotel. Hør også Adm. Direktør på Hotel Koldingfjord og Eventchef på Alsik Hotel & Spa fortælle om hotelbranchen samt de faglige og personlige kompetencer, der kræves af en receptionist.

Video med Benita – Tidligere elev på EUD Receptionist

Mød Benita, der i dag er receptionschef på Hotel Comwell i Børkop. Hun fortæller om, hvorfor hun valgte uddannelsen EUD Receptionist og vejen til der, hvor hun er i dag.

Mød Benita | Tidligere receptionistelev på IBC

Video med Soley – Receptionistelev på Alsik Hotel & Spa

Mød Soley, receptionistelev på Alsik Hotel & Spa. Hun fortæller om hverdagen og opgaverne på et hotel, hvorfor hun valgte uddannelsen, hvilke kompetencer det kræver og mulighederne fremadrettet på et hotel.

Mød Soley | Receptionistelev på Alsik Hotel & Spa

Video med Peder – Adm. Direktør på Hotel Koldingfjord

Mød Peder, Adm. Direktør på Hotel Koldingfjord. Han fortæller om hotelbranchen samt de faglige og personlige kompetencer, der er vigtige at have som receptionist.

Mød Peder | Adm. Direktør på Hotel Koldingfjord

Video med Anne Kathrine – Eventchef på Alsik Hotel & Spa

Mød Anne Kathrine, Eventchef på Alsik Hotel & Spa. Hun fortæller om hotelbrancen samt de forskellige opgaver og mulighederne fremadrettet, du vil få som receptionist på et hotel.

Mød Anne Kathrine | Eventchef på Alsik Hotel & Spa

“Med en EUD Receptionist får du en bred uddannelse, da du får almene fag som dansk og engelsk og indsigt i salg og økonomi. Derudover får du en forståelse for, hvad en receptionist laver. Du får for eksempel viden om det gode værtskab, kulturforståelse og hoteldrift.”

Nicola Brucha EUD Receptionist-elev i Fredericia

- et bedre sted at lære

IBC Aabenraa

Dr. Margrethes Vej 6-126200 Aabenraa+45 7224 1600

IBC Fredericia Middelfart

Mosegårdsvej 17000 Fredericia+45 7224 1600

IBC Kolding

Tvedvej 76000 Kolding+45 7224 1600

HF og VUC Fredericia

Mosegårdsvej 17000 Fredericia+45 7224 2092

IBC Innovationsfabrikken

Birkemosevej 16000 Kolding+45 7224 1600

IBC International Business College

CVR-nummer: 19954617EAN-nummer: 5798000553965email: ibc@ibc.dk