– Butik og e-handel
– Butik og e-handel
Fagretningen Butik og e-handel er for dig, som vil arbejde i detailbranchen. Med Butik og e-handel bliver du hurtigt styrket til at kunne indgå i en omskiftelig hverdag. Både i fysiske og online butikker.
Butik og e-handel
På fagretningen Butik og e-handel specialiserer du dig i markedsføring, kundetilfredshed og det at være butiksmedarbejder. Med Grundforløb 1 og 2 får du ballast nok til at starte på Hovedforløbet, hvor du indtræder i en elevplads som enten salgsassistent eller salgsassistent med profilen tekstil.
I dit arbejde som elev prøves du på din viden fra grundforløbene, samtidigt med at du får ny viden i form af specialefag, valgfag og din praktiske erfaring fra elevpladsen. Du lærer både med hovedet og hænderne om salg, daglig drift og forretningssans.
Fag
Fagene på Butik og e-handel er målrettet det arbejde, du skal udføre på din elevplads. Du har både obligatoriske grundfag, valgfag og uddannelsesspecifikke fag. Som udgangspunkt har du fire ugers valgfag. Hvilke valgfag, du har mulighed for at vælge, er afhængigt af, hvor du læser din EUD:
Grundforløb 1:
Varighed: 6 måneder
Du har følgende fag på Grundforløb 1:
- Virksomhedsforståelse
- Dansk D
- Valgfag
Grundforløb 2:
Varighed: 6 måneder
Du har har følgende fag på Grundforløb 2:
- Virksomhedsøkonomi C
- Erhvervsinformatik C
- Afsætning C
- Dansk C/valgfag
- Engelsk C/valgfag
- Uddannelsesspecifikt fag: Salg
- Valgfag

Jeg har før stået i butik, og elsker kundekontakt. Min drøm er at stå i butik og at yde den bedste kundeservice. Jeg har fået elevplads ved Dagrofa, hvor jeg skal være i to år efter grundforløb 2.
De redskaber vi får fra skolen, kan vi bruge i praksis, og lærerne er gode til at hjælpe og forklare på en god måde.
Arianna Andersen Grundforløb 2, IBC Fredericia Middelfart

“Jeg har valgt at tage en EUD Business, fordi jeg gerne vil starte mit eget op engang i fremtiden, og uddannelsen lærer mig alt det nødvendige inden for både detail og handel.”
Oliver Bjerremann Hjorth Tidligere EUD Business-elev, IBC Aabenraa
Hovedforløb
Når du har afsluttet Grundforløb 1 og 2, skal du starte på et hovedforløb. På Hovedforløbet veksles der i sammenlagt to år mellem skoleophold og arbejde i den virksomhed, hvor du har din elevplads. EUD Business tager sammenlagt tre år, hvorefter du er udlært og har mulighed for at videreuddanne dig til butiksleder.
Med fagretningen Butik og e-handel kan du læse videre på nedenstående hovedforløb:
- Salgsassistent
- Salgsassistent med profilen tekstil
Video med Christian – elev i JYSK
I videoen nedenfor møder du Christian Bargmeyer-Ohlsen, der er elev i JYSK, Aabenraa. Her fortæller han om hverdagen i sin elevplads, og hvordan en EUD Business er et godt springbræt til at komme hurtigt ud i erhvervslivet.

Christian Bargmeyer-Ohlsen, EUD Business-elev med elevplads i JYSK, Aabenraa
Elevplads
Bemærk, at du selv skal finde en elevplads i praktikperioden. IBCs elevpladsvejledere hjælper dig gerne med spørgsmål. Har du svært ved at finde en elevplads, har du mulighed for at søge om optagelse i IBCs Elevpladscenter.
- et bedre sted at lære
IBC Aabenraa
Dr. Margrethes Vej 6-126200 Aabenraa+45 7224 1600
IBC Fredericia Middelfart
Mosegårdsvej 17000 Fredericia+45 7224 1600
IBC Kolding
Tvedvej 76000 Kolding+45 7224 1600
HF og VUC Fredericia
Mosegårdsvej 17000 Fredericia+45 7224 2092
IBC Innovationsfabrikken
Birkemosevej 16000 Kolding+45 7224 1600
IBC International Business College
CVR-nummer: 19954617EAN-nummer: 5798000553965email: adm@ibc.dk