Livet på skolen

Livet på skolen

Et godt studiemiljø er en vigtig forudsætning for, at eleverne får lyst og mulighed for at fordybe og engagere sig i det, de lærer i deres tid på IBC. Føler eleverne sig godt tilpas, er de klar til både at lære og bidrage til undervisningen. Det er det vigtigste, når de uddanner sig.

Fællesskabet og den gode stemning

På IBC prioriterer vi fællesskabet og den gode stemning på skolen, samtidig med at vi har øje for den enkelte elevs trivsel. Det er vigtigt for os, at eleverne har det godt med sig selv, hinanden og de ansatte på skolen, fordi god trivsel har direkte indvirkning på læring. Når eleverne har det godt, lærer de også bedre.

Vi har derfor stor fokus på klassernes læringsmiljø, ligesom den enkelte elev skal trives og udvikles. Gennem professionel kontakt viser vi, at vi gerne vil dem og deres klassekammerater. Vores undervisere arbejder for eksempel sammen i teams om klasserne og undervisningen, ligesom de har tæt dialog med eleverne om at skabe den bedste klassekultur.

Video med Max – ungdomsmiljøet på EUD Business

I videoen nedenfor møder du Max fra Kolding. Her fortæller han dig om, hvordan det er at gå på erhvervsuddannelsen EUD Business.

Max - EUD Business i Kolding

Aktiviteter

Det gode studiemiljø handler selvfølgelig ikke kun om læring og lektier. Det drejer sig i høj grad også om de forskellige aktiviteter som fester, fredagscaféer, idræts- og elevdag, juleafslutning, messe, virksomhedsbesøg, studieture mv., vi har på IBC. Eleverne står selv for at planlægge mange af aktiviteterne.

Årets VIP

Hvert år holdes der VIP-fest for alle de elever, der har gjort en ekstra indsats for skolen via deres arbejde i elevudvalgene. Ved festen er der tradition for at kåre Årets VIP, hvilket er en elev, som har gjort en særlig stor indsats for at skabe et godt skole- og studiemiljø på EUD Business i Kolding.

Video om EUD Business og miljøet på skolen

Hør Michael Lauridsen, uddannelseschef på EUD og EUX Business på IBC Kolding, fortælle om EUD Business-uddannelsen og det ungdomsmiljø, du bliver en del af, når du går på IBC. Han fortæller i videoen også om uddannelsen EUX Businees, da uddannelserne kan minde om hinanden, men er meget forskellige i forhold til fag, niveauer og uddannelsesmuligheder.

Michael Lauridsen, uddannelseschef på EUD og EUX Business i Kolding

En god klassekultur

Når du starter på IBC, får alle klasser sin egen kontaktlærer. Kontaktlærerne har fokus på at skabe den bedste klassekultur og dermed et godt arbejdsfællesskab og læringsmiljø i klasserne med plads til at have det sjovt, samtidig med at vores elever får lavet det, de skal.

Kontaktlærerne holder løbende samtaler med dig, således at vi sikrer, at vores du udvikler dig og trives på skolen. Derudover har kontaktlærerne også en social rolle for klasserne, da de blandt andet deltager i forskellige aktiviteter sammen med vores elever. Det skaber et godt, respektfuldt og fortroligt forhold mellem kontaktlærerne og eleverne, så du kan føle dig tryg og godt tilpas i din klasse.

- et bedre sted at lære

IBC Aabenraa

Dr. Margrethes Vej 6-126200 Aabenraa+45 7224 1600

IBC Fredericia Middelfart

Mosegårdsvej 17000 Fredericia+45 7224 1600

IBC Kolding

Tvedvej 76000 Kolding+45 7224 1600

HF og VUC Fredericia

Mosegårdsvej 17000 Fredericia+45 7224 2092

IBC Innovationsfabrikken

Birkemosevej 16000 Kolding+45 7224 1600

IBC International Business College

CVR-nummer: 19954617EAN-nummer: 5798000553965email: ibc@ibc.dk