Fra industrieventyr til internationalt uddannelses- og videncenter

Innovationsfabrikken: Fremtidens uddannelsesunivers

Få hele historien

I begyndelsen af 70erne begyndte GORI at planlægge "GORI fabrikken" i Kolding, som det første bygningsanlæg i Danmark, hvor produktion, produktudvikling, administration, salg, ledelse og kantine blev samlet i et og samme rum.

Det var bl.a. en studietur til Japan, som gav inspirationen til udformningen af det åbne fabriksanlæg, en nyskabelse i de skandinaviske lande.

Det kreative miljø

Produktionsmaskiner og de store blandetanke blev opstillet i det dobbelt høje rum, blot med en brand-adskillelse til lagerfaciliteterne, ellers var resten af arealet åbent.

Arealet, hvor produktionslinjer og tanke blev etableret var sænket 15 cm, i forhold til resten af arealerne. Dette var en sikkerhedsforanstaltning i tilfælde af tanke eller produktionsmaskiner skulle "lække". Tanken var, at man skulle kunne opsuge væskerne uden at forurene det omkringliggende miljø via afløbssystemet, samt at undgå oversvømmelse af kantineområdet og den del af administrationen som var udlagt på samme etage.

På første sal, i åben forbindelse med produktionen, var resten af administrationen og udviklingslaboratorierne placeret. Dette gav større overskuelighed og transparens med alle funktioner og arbejdsgange synliggjort for alle.

I det "forsænkede produktionsareal" ved siden af den åbne kantine, blev der opstribet 2 badmintonbaner, samt opsat bordtennisborde, til fri afbenyttelse for de ansatte. Den verdensberømte kunster Jean Dewasne blev inviteret til at udsmykke det samlede produktionsareal (6 km kunst!), idet ledelsen var af den overbevisning at et åbent og kreativt miljø ville styrke effektiviteten.

Datidens innovative byggeri

Disse innovative tanker og tiltag blev igangsat for mere end 30 år siden, langt før man overhovedet begyndte at bruge ordet "innovative arbejdsmiljøer".

Da GORI er et træbeskyttelsesmiddel, ville ledelsen opføre produktionsbygningen som en træbygning, en 1:1 arbejdsmodel der blev behandlet med virksomhedens egne produkter. Alt i alt kom GORI til at danne en kanon for udformningen af mange produktionsbyggerier i de efterfølgende år. Den fremstår, den dag i dag, i sin originale form, med alle de innovative tanker omsat i det fysiske miljø.

Brand i fabrikken

Fabriksanlægget stod færdig i 1976, men allerede året efter nedbrændte fabrikken. I forbindelse med slukningsarbejdet gjorde Kolding Brandvæsen væsentlige iagttagelser i forhold til brande i store, åbne produktionsmiljøer udlagt i træbyggerier.

Disse erfaringer havde væsentlig betydning ved genopførelsen af fabriksanlægget, som stod færdig i 1978. Det nye fabriksbyggeri blev en tro kopi af anlægget fra 1976, dog med den undtagelse, at fabrikken blev gjort endnu mere åben i sit udlæg, bl.a. blev alle "værkførerbure" nedlagt, og udlagt som åbne arealer imellem produktionslinjerne.

I 1984 blev administrationsområdet og lagerfaciliteterne udvidet, med respekt for den oprindelige koncept idé.

Dette produktionsanlæg har fungeret uændret frem til nedlæggelsen og overflytningen af produktionen til Vamdrup i sommeren 2010.

Pionerånden eksisterer også i dag

Da IBC overtog GORI fabrikken i sommeren 2010, overtog de nogle enestående fysiske rammer, hvis grundfilosofi stadigvæk holder. De blev udviklet i en imponerende pionerånd, og viser innovation og fremsyn, som kun kan aftvinge respekt.

Det er i den ånd, IBC er gået i gang med at ændre bygningsanlægget fra "produktionsfabrik til Innovationsfabrik".

Bånd mellem fortid, nutid og fremtid

I "Innovationsfabrikken", som GORI nu er blevet omdøbt til, vil de originale rumlige sammenhænge og behandlingsformer blive bevaret og forstærket. Dette for at afspejle bygningens tidligere brug, slid og arkitektonisk udtryk, tænkt ind i nye rammer og brugsformål. En bygning, hvor nye innovative tiltag og undervisningsformer skal binde fortid med nutid og rækker ind i fremtid.

Det indvendige miljø og materialitet er sammensat af få, enkle og klare materialer som forstærker indtrykket af en eksperimenterende bygning.

Arkitektonisk styrke

De store limtræskonstruktioner i deres klare grid, de store, lyse træuldsflader i lofterne, underdelt af ludbehandlede loft åse/ remme og spær, samt brug af træ ved rækværker, afstemt med gulvfarverne, giver et meget stærkt, varmt og fortættet miljø. Miljøet indeholder så meget stoflighed, at man ikke kan undgå at blive påvirket af disse synsindtryk, når man træder ind i bygningen.

Man tænker umiddelbart om det er muligt, at en så enkel en bygningsfysisk form, udført med så begrænsede materialer og midler, kan udtrykke så stor arkitektonisk styrke.