Log på

Studievejleder og mentor 

 

Det at starte på en uddannelse kan opleves som et stort skridt. Det er en af årsagerne til, at vi på IBC Hovedforløb meget gerne vil være med til at sikre, at du kommer i mål med uddannelsen. Du kan derfor, hvis du ønsker hjælp i forbindelse med din uddannelse, enten kontakte en studievejleder eller en mentor.

Studievejlederen kan give dig råd og vejledning i forhold til dit studie og din fremtid. Det kan være, at du har brug for et råd, fordi du ikke trives, eller fordi der er opstået problemer af ju-ridisk karakter fx ved sygdom, barsel, løn eller arbejdstid.

Hvis du ønsker vejleding i forbindelse med dit studie, skal du kontakte
jobkonsulent Susanne Helle Hansen enten via email:shh@ibc.dk eller på tlf. 72 24 16 85


Mentorordningen er for dig, der fx
• tænker på, at det er svært at få uddannelse, privatliv, fritid m.m. til at fungere optimalt.
• synes, at uddannelsen fylder for meget, og at den er ved at blive uoverskuelig.
• oplever, at skoleophold og kravene som for store og svære.
• finder, at relationerne på praktikpladsen ikke er optimale.
• tænker, at du lige så godt kan give op i forhold til uddannelsen.

Nogle elever har brug for ekstra personlig støtte for at kunne gennemføre uddannelsen. Derfor har du mulighed for at få en mentor, hvis du føler behov for det.
Mentor kan fungere som en sparringspartner, der har ekstra tid til en personlig snak med dig. Mentor kan svare på dine spørgsmål omkring uddannelsen eller hjælpe dig med løsning af mere personlig karakter.

Ønsker du hjælp fra en mentor, skal du kontakte
underviser Rene Sørensen enten via email:res@ibc.dk eller på tlf. 25 28 41 91

 

Studievejleder og mentor har tavshedspligt.

Links: