Indkøbsassistent

Med indkøbsassistentuddannelsen kommer du til at stå for virksomhedens indkøb af varer med alt, hvad det indebærer af pris- og kvalitetskontrol, varebehandling budgetter m.m.

Bliv indkøbsassistent på IBC
Som indkøbsassistent er du ofte ansat i en engrosvirksomhed.


Når du er færdig med din uddannelse som indkøbsassistent har du et godt kendskab til virksomhedens strategi og forretningsplaner. Derudover kender du naturligvis til virksomhedens indkøbsflow og varelager, ligesom du er en naturlig del af tilbudsgivningen og serviceringen af kunder.

En del af dit arbejde består også i at lægge budgetter, kontrollere varelager- og beholdning samt at sammenligne priser og kvalitet. Du skal forstå de afsætningsmuligheder, virksomheden har og dermed kunne disponere dine indkøb til virksomheden.

Uddannelsen som indkøbsassistent

Din elevtid på indkøbsassistentuddannelsen varer normalt to år. De første tre måneder som elev betragtes som en prøveperiode, hvor du og virksomheden kan se hinanden an.

I løbet af din elevtid skal du på skole på IBC i 7-11 uger. De fire af ugerne består af bundne specialefag og ligger på forhånd fast. De sidste 3-7 ugers skoleophold består af valgfrie specialefag.

Det er dig som elev og virksomheden der i samarbejde vælger de valgfrie specialefag. Dermed får du den uddannelse, der passer til virksomhedens profil og dine fremtidsplaner.

Skoleophold

De obligatoriske specialefag på indkøbsassistentuddannelsen inkluderer tre uger med en uges indkøbsanalyse, en uge med indkøb og en uge med fagprøve.

Valgfrie fag

Du skal vælge minimum 3 valgfrie specialefag og højest 7. Her kan du se de valgfag, du kan vælge mellem. Vær opmærksom på, at det måske ikke er alle fag, der udbydes.

  • Logistik
  • International handel
  • Præsentation og formidling
  • Kommunikation via elektroniske medier
  • Kvalitet og service
  • Administrative arbejdsprocesser i handelsvirksomheden
  • Innovative arbejdsprocesser
  • Supplerende vare- og produktkendskab
  • E-butikkens koncept
  • Relationsmarkedsføring i praksis

Valgfagsblanket

Her finder du blanketten til dine valgfag. Sæt kryds ved de fag, du ønsker og send valgfagsblanketten til studiesekretæren.

Elevplan

Som elev på IBC Hovedforløb får du besked om dine karakterer, skemaer, skoleforløb osv. via Elevplan.

Efter indkøbsassistentuddannelsen

Jobbet som indkøbsassistent

Dit arbejde som indkøbsassistent i en engrosvirksomhed består i at indhente tilbud, sammenligne priser og kvaliteter og indkøbe varer i passende mængder. Du står for at planlægge virksomhedens vareudvalg, og du kontrollerer varebeholdningen.

Mere uddannelse

Har du lyst til mere uddannelse, kan du tage en erhvervsakademiuddannelse, fx markedsføringsøkonom eller handelsøkonom, og efterfølgende finde job som marketingsmedarbejder, indkøbskoordinator eller måske logistikmedarbejder.

Vi benytter cookies for at forbedre din oplevelse af IBCs website, for at vurdere brugen af de forskellige elementer på siden, og som brug i vores markedsføring af IBC. Ved at klikke på accept, accepterer du vores brug af cookies på www.ibc.dk:
Accepter