Revision

Vælg en uddannelse som revisor, og find job i én af de eftertragtede revisionvirksomheder.
Du lærer også at arbejde selvstændigt med revision, skat og regnskabsmæssige opgaver for kunderne i en revisionsvirksomhed.
Revision
Uddannelsen varer to år og i løbet af den tid skal du på skoleforløb på IBC i 6,2 - 11 uger. Desuden skal du afsætte en uge til din fagprøve.
Det er kun de første fem ugers skoleforløb der på forhånd ligger fast. Derefter vælger du sammen med din virksomhed, hvilke valgfag du skal følge i de resterende uger. Valgfagene sikrer, at du får en relevant profil i forhold til virksomheden samt i forhold til dine karriereplaner.
Resten af din elevtid arbejder du i en revisionsvirksomhed. Du skal selv sørge for at finde en elevplads.
Indhold på skoleforløb
Du har fem ugers bundne specialefag på uddannelsen inden for revision samt 1,2 - 8 ugers valgfrie specialefag. Temaerne for de bundne specialefag inkluderer:
- Bogføring
- Skat, moms og afgifter
- Revision
- Eksternt regnskab
Valgfag
Hovedtemaerne for de valgfri fag på specialet revision er:
- Bogføring
- Eksternt regnskab
- Budget, kontrol og analyse
- Økonomistyring
- Skat, moms og afgifter
Elevplan
Som elev på IBC Hovedforløb, får du besked om dine karakterer, skemaer, skoleforløb osv. via Elevplan.
Hvad kan jeg efter uddannelsen?
Job inden for revision
Som kontorassistent inden for revision kan du finde arbejde i private eller offentlig virksomheder samt i nogle revisionsvirksomheder. Her kan dine arbejdsopgaver inkludere forberedelse og færdiggørelse af regnskabsmateriale til revision.
Mere uddannelse
Du har mulighed for at videreuddanne dig inden for forskellige ehvervsakademiuddannelser eller professionsbacheloruddannelser i fx finans. Nogle uddannelser kræver ekstra adgangskrav. Det kan fx være et fag på højere niveau end det du har taget i din uddannelse.


