Fokus på eleven
_fokus_paa_eleven_470x265.jpg)
Du har altid mulighed for at tale med din kontaktlærer, studievejleder eller rektor, hvis du føler, at tingene begynder at gå den forkerte vej.
Hold fokus
Karaktergennemsnit
Gennemsnittet af årskaraktererne indgår, sammen med resultaterne af årsprøverne, i vurderingen om du kan fortsætte på HHX. Dit gennemsnit må minimum være 2,0. Hvis dine årskarakterer nærmer sig dette gennemsnit, tager vi kontakt til dig for at finde ud af om det er pga. manglende arbejdsindsats, sværhedsgraden af uddannelsen, eller måske endda fordi HHX slet ikke er noget for dig alligevel.
Fravær
Du bliver registreret som fraværende, hvis du af den ene eller den anden årsag ikke deltager i undervisningen. Du vil blive indkaldt til samtale, hvis dit fravær bliver for højt. Og er der tale om et massivt fravær eller danner der sig et bestemt fraværsmønster, kan skolen erklære dig for studieinaktiv, og du mister retten til at modtage SU. Det vil dog ikke ske uden, at du først har haft samtaler med din kontaktlærer eller studievejleder.
Lektiecaféer
Har du brug for lidt ekstra hjælp til lektierne, kan du deltage i lektiecaféer sammen med andre elever og en eller flere lærere efter skoletid. Det er frivilligt at deltage i lektiecaféerne.
