Elevudvalg på IBC Aabenraa

Udover elevrådet har IBC Aabenraa et festudvalg og et caféudvalg. Alle tre udvalg spiller en stor rolle i at sætte gang i skolen og vedligeholde og forbedre skolens gode sociale miljø.

Aabenraa-228 elevraad 470x265
Et udpluk af de mange elever, der er aktive i elevrådet, festudvalget og caféudvalget.


Derudover har skolen et it-superbrugerudvalg, der er en del af kommunikationen mellem eleverne og itService. Udvalgene består af både HHX- og HG-elever.

Elevudvalg på IBC Aabenraa

Elevrådet

Som medlem af elevrådet kan du være med til at sætte dit præg på skolen og arbejde for et godt skolemiljø. Elevrådet på IBC Aabenraa er elevernes kontakt til skolens bestyrelse, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, m.m.

Hver klasse på IBC Aabenraa behøver ikke at have en repræsentant i elevrådet. Vælger din klasse ikke at have en elevråds-repræsentant, forventer elevrådet fuld opbakning fra klassen.

Festudvalget

Vælger du at blive en del af festudvalget, kan du engagere dig i skolen på en sjov, anderledes og spændende måde. Festudvalget sørger blandt andet for de tre meget populære fester, der hvert år afholdes på IBC Aabenraa, ligesom de står for alt lige fra at udtænke temaer til at arrangere festerne med indkøb af drikkevarer, bestilling af DJ eller live band, indretning, udsmykning og billetsalg.

Caféudvalget

Medlemmerne af caféudvalget står for at arrangere caféer (oftest fredagen inden en ferie) og arrangementer af almen interesse for skolens elever. Arrangementerne kan foregå både i og uden for skoletiden og evt. i samarbejde med HG-uddannelsens arrangementsudvalg, festudvalget og elevrådet. Det kan fx være:

  • Filmaften
  • Foredrag
  • Musik
  • Stand-up
  • Sportsdag
  • Grimdag
  • Halloween
  • eller andet

It-superbrugerudvalget

For at gøre kommunikationen mellem itService og klasserne endnu bedre, har hver klasse på HHX 1-2 repræsentanter i it-superbrugerudvalget.

Repræsentanterne deltager hvert år i ca. tre møder med itService, hvor de kan stille spørgsmål og komme med forslag vedrørende skolens it, ligesom itService kan orientere om de seneste tiltag på it-området.

 

HHX'ere siger

Det er sjovt at være med i festudvalget. Man lærer hinanden at kende på tværs af årgange og klasser, og skaber fede og vellidte fester, som man kan være stolt af.

Camilla Adamsen Nielsen

Formand for festudvalget 2012

Man gennemgår en enorm udvikling, og for mit vedkommende var IBC en kæmpe gevinst, da jeg gennem deltagelse i bl.a. festudvalget fik et stort netværk.

Jesper Rosenvinge

Tidligere medlem af festudvalget