Tag en uddannelse inden for kontor

Kan du lide at arbejde med administration, struktur og kundeservice, er en HG uddannelse inden for kontor måske noget for dig. Du kan naturligvis kombinere din uddannelse med et internationalt aspekt, og dermed være klar til at erobre verden.

Hvad siger eleverne?

Louise Fedders
Kontor

Som elev på HG Kontor skal du fx lære om administration, servicekoncepter, økonomi, it og kommunikation. Det centrale element i uddannelsen er service – et element, der er med til at udvikle dine kompetencer og evner inden for god kundebetjening, god skriftlig og mundtlig kommunikation og god etik.

HG elev

Er du måske i tvivl om, hvilken vej du skal vælge som hg-elev, hjælper vi dig naturligvis på rette vej. Vi ser nemlig gerne, at du finder den helt rigtige elevplads, når du forlader IBC.

Derfor skal du også ud at prøve kræfter som almen medarbejder i en virksomhed inden for engros eller på et kontor. Dermed får du en unik mulighed for at afprøve, hvordan virkelighedens kontor fungerer.

Finder du efterfølgende ud af, at det bare ikke er dig, kan du altid ændre retning til fx handel eller butik.

SIMU Business Games

Som HG elev på IBC skal du også lære at begå dig i erhvervslivet. Derfor skal du have faget SIMU Business Games, der gør dig klar til din fremtidige elevplads.

SIMU Business Games eksisterer kun på nettet, men er en tro kopi af en virksomhed, hvor du lærer at arbejde med salg og service, indkøb, regnskab samt de almindelige arbejdsgange og rutiner, du finder i virksomhederne i dag.

Ole Søndergaard, 2. år på HG (2012)

"Fagene er spændende. Erhvervsøkonomi kommer jeg til at bruge fremover, tror jeg. Man kan bruge det i et job og privat, fordi man lærer at få styr på din økonomi. Salg og service er fedt, fordi man lærer, hvordan butikkerne opbygger reklamekampagner og at gennemskue dem. Jeg vil bruge min HG til at få en læreplads på et kontor".

Hvad skal du efter HG?

Elevplads

Efter dine to år på HG skal du ud at finde en elevplads - måske er du én af de heldige, der allerede har en elevplads på hånden. Ellers kan du finde hjælp og vejledning hos vores elevpladskonsulenter.

Mulighederne er mange, og det handler måske blot om at få indkredset præcis, hvad du gerne vil. Kniber det med at finde en elevplads, kan du altid benytte dig af muligheden for at starte din uddannelse i Praktikcentret.

Praktikcenter

Praktikcentret er et alternativt uddannelsessted, der fungerer på samme vis som et ganske almindeligt lærested. Her kommer du godt i gang med din uddannelse, og med virksomhedsforlagt undervisning får du chancen for at gøre et godt indtryk på en virksomhed, der gerne vil prøve at have en elev.

Falder det i god jord, er du måske så heldig, at du kan fortsætte der, og færdiggøre din elevuddannelse.

Jobs

Med en HG inden for kontor kan du få jobs som fx:

  • Administration og økonomi
  • Revisor
  • Speditør
  • Shippingassistent
  • Sekretær
  • Lægesekretær
  • Rejseliv
  • Og meget mere