HG Voksen - når erhvervserfaringen tæller
|
Hvad siger eleverne?
Sandra Rosenkrantz HG |
HG Voksen er en uddannelse, der er specielt rettet mod voksne med forskellige forudsætninger og erfaringer. Uddannelsen gør dig klar til at søge en elevplads og dermed få papir på dine kvalifikationer.
Med den rette indstilling, alder og livserfaring i bagagen går du en undervisning i møde, hvor spændet mellem alder og baggrund er meget stor. Det giver ekstra god mulighed for sparring og udveksling af erfaring, hvilket er med til at sikre dig en spændende undervisning og hverdag på IBC.
HG Voksen
Hvad skal du lære?
Vælger du at tage en HG Voksen skal du blandt andet lære om erhvervsøkonomi, salg & service, samfundsfag og it. Det er fag, der er med til at sikre dig gode kompetencer, når du skal ud at finde en elevplads inden for handel, kontor eller butik.
Du skal naturligvis også omkring fagene dansk, engelsk og tysk – fag du ikke kan undvære i den internationale verden, du skal til at søge job i.
Det faglige niveau, og indholdet af fagene svarer til de øvrige HG-uddannelser.
Adgangskrav
Du skal have afsluttet 9. eller 10. klasse, eller have en tilsvarende uddannelse for at begynde på HG Voksen.
Økonomi
Mens du uddanner dig på IBC kan du søge om SU. I din elevtid får du elevløn fra virksomheden.
Hvad skal du efter HG Voksen?
Når du er færdig med din uddannelse på IBC, skal du ud og søge elevplads. Du skal være elev i to år i virksomheden og derefter kan du fx kalde dig:
- Salgsassistent
- Økonomiassistent
- Sekretær
- Speditør
- Dekoratør
- -eller noget helt andet
Praktikcentret
Har du ikke held med at finde en elevplads i første hug, kan du søge om optagelse i Praktikcentret. Her starter du din elevuddannelse, og på sigt er det meningen, du med lidt hjælp og erfaring skaffer dig en elevplads i en virksomhed.
