Gå i Mac-klasse på IBC

Er du til podcast, video og musik, er profilen Mac den helt rigtige for dig. Her skal du arbejde med dine kreative evner, og lære at udtrykke og aflevere dine opgaver på en helt anderledes måde. Kravene til indholdet er ikke ændret - kun formen.

Hvad siger eleverne?

Christoffer Holm Andersen
Mac-klassen

I Mac-klassen skal du udarbejde og producere afleveringer på en anden måde. Du skal fx lave videoprojekter i stedet for at lave skriftlige afleveringer, du skal lære at understøtte dine projekter med musik og speak, og du skal lytte til nogle af undervisningsmaterialerne i stedet for at læse.

Mac-klassen på IBC

Hvad skal du arbejde med?

  • Podcast som aflevering og træning i fx dansk, engelsk og samfundsfag
  • Speake til din videoaflevering
  • Video/film som en alternativ måde til aflevering af de skriftlige opgaver
  • Musik, som understøtter din måde at lære på og tydeliggør, hvad du mener med din video og øvrige afleveringer

MacBook

For at starte i Mac-klassen, skal du have din egen Mac. Alternativt kan du låne en hvid 13" MacBook MC516 med 3 års serviceaftale hos IBC. Du skal blot sørge for, at:

  • du ved udlevering af din MacBook betaler et depositum på kr. 2.500
  • du betaler 150 kr. hver måned indtil studieafslutning
  • at betalingen sker via betalingsservice (PBS/NETS)

Efter dine to år på HG er MacBook'en din ejendom.

Adgangskrav

Det kræver ingen særlige forudsætninger for at blive optaget i Mac-klassen.

Hvad skal du efter HG?

Elevplads

Når du står med en HG uddannelse i hånden, skal du i lære som elev i to år. Det bedste er selv at finde en elevplads, men har du problemer, kan du hente hjælp og vejledning hos vores elevpladskonsulenter, eller du kan måske starte din elev-uddannelse i praktikcentret på IBC.

Praktikcenter

I Praktikcentret får du en god start på din uddannelse som elev. Samtidig med din gang i Praktikcentret skal du søge elevpladser, og måske er du én af de heldige, der kan færdiggøre uddannelsen i en virksomhed eller butik.

Jobs

Med en HG kan du rigtig mange ting. Du kan fx søge jobs inden for:

  • Administration og økonomi
  • Logistik og spedition
  • Revision
  • Butik
  • Og meget mere

HG'er siger

Det er spændende at gå i mac-klassen, fordi alle de afleveringer vi laver, for det meste er anderledes. Vi laver fx rigtig mange film, og det er fedt.

Charlene Brötje

Elev Mac-klassen