HHX er en moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfund, økonomi, kultur og det internationale. Med studenterhuen på hovedet får du adgang til de videregående uddannelser, eller du kan afprøve dine nye kompetencer ude i erhvervslivet. På IBC Handelsgymnasiet klædes du godt på til den virkelige verden.
Handelsgymnasiet
På IBC Handelsgymnasiet i Aabenraa bliver du udfordret af dygtige og engagerede undervisere, som gør deres bedste for, at du udvikler dig fra skoleelev til studerende.
IBC Aabenraa har desuden et prisvindende socialt miljø, der også byder på fest og farver og sjove arrangementer.
Sammen med inspirerende studieture og indblik i den virkelige verden med spændende virksomhedsbesøg og lærerige foredrag, bliver du godt rustet til et liv som studerende.
På hjemmesiden kan du læse mere om HHX og dine muligheder. Skulle du stadig være i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte en af vores studievejledere.
Globalt
På IBC Aabenraa prioriterer vi den internationale verden højt. Sammen med dine kammerater kan du deltage i studieture, hvor du oplever de internationale aspekter af bl.a. økonomi, kultur og kommunikation i virkeligheden.
Fælles for alle HHX-elever er studieturen til en europæisk storby sammen med din klasse på andet år.
Du har også mulighed for at deltage i valgfrie studieture i løbet af din tid på IBC Aabenraa. Det kan fx være en sprogrejse til Tübingen på første år, eller du kan besøge Beijing eller New York på tredje år.
Vælger du Global Studies studieretningen, skal ud at rejse på hvert af dine tre år på HHX.
Virkeligheden
På IBC Aabenraa er det vigtigt for os, at du i din studietid også udforsker og lærer af verdenen uden for handelsgymnasiets lokaler.
Derfor samarbejder vi med en række lokale, regionale og internationale virksomheder og institutioner. Disse vil du stifte nærmere bekendtskab med i løbet af dine tre år på HHX via virksomhedsbesøg og arrangementer på skolen.
Undervejs skal du også forholde dig til autentiske problemstillinger, og på den måde kommer du til at træne og videreudvikle dine kompetencer, og din viden om verdenen uden for IBC.