Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. (lov nr. 414 af 6. juni 2002)
Fra juli 2003 har alle skoler og uddannelsesinstitutioner pligt til at offentliggøre deres karaktergivning og evalueringer på Internettet.
De oplysninger, som skolerne skal offentliggøre, omfatter gennemsnit af karakterer for elevers og studerendes præstationer, afgivet i henhold til lovgivningen om de pågældende uddannelser og fordelt på uddannelser, uddannelsestrin, fag og fagets niveau. Hertil kommer oplysninger om det antal elever, studerende eller kursister, der har deltaget i den aktuelle bedømmelse.
De gennemsnit af karakterer, der oplyses, er afsluttende karakterer samt andre karakterer, der er givet ved en evaluering, hvor der har medvirket ekstern censur ved bedømmelsen.
I enkelte tilfælde f.eks. AMU-kurser er gennemsnitskarakterer dog erstattet af beståelsesprocenter, da man ved disse bedømmelser har anvendt vurderingen »bestået/ikke bestået« eller lignende udtryk for, om en bedømmelse er anerkendt eller ej.
Gennemsnit eller beståelsesprocent skal ikke og er ikke angivet for eksamensgrupper med mindre end tre deltagere.
IBC’s uddannelser er delt op i fem hovedområder.
• hhx - Handelsgymnasiet
• HG - Handelsskolens Grunduddannelse
• Korte videregående uddannelser - IBA
• Åben uddannelse - enkeltfag
• AMU - Arbejdsmarkedskurser
Klik Her for at se gennemsnitskarakterer for de fem hovedområder.
Gennemsigtighed og åbenhed - Nøgletal
Folketinget vedtog ved lov nr. 332 af 18. maj 2005, at oplysningspligten for uddannelsesinstitutionerne i medfør af lov om gennemsigtighed og åbenhed blev udvidet til at omfatte elevers og studerendes fuldførelsestid, fuldførelsesfrekvens, frafald, overgangsfrekvens til anden uddannelse og overgangsfrekvens til beskæftigelse, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 4.
For at sikre sammenlignelighed mellem uddannelser og uddannelsesinstitutioner, har ministeriet stillet oplysningerne til rådighed for uddannelsesinstitutionen der omhandler: Fuldførelsestid, fuldførelsesfrekvens, frafald, overgangsfrekvens til anden uddannelse og overgangsfrekvens til beskæftigelse.
Karaktergennemsnit samlet for IBC Handelsgymnasiet fordelt på fag og evalueringsform
Karaktergennemsnit samlet for IBC Handelsgymnasiet fordelt på uddannelse, fag og evalueringsform
Fuldførelsesprocenter og antal fuldførte på korte og mellemlange videregående uddannelser
Beskæftigelsesprocent for nyuddannede fra korte og mellemlange videregående uddannelser
Link til beskrivelse af nøgletallene
Resultatslønkontrakter for august - december 2011
Resultatlønskontrakt for Jørgen A. Houmann
Resultatlønskontrakt Peder Kjærgaard
Resultatlønskontrakt Martin Larsen
Resultatlønskontrakt Stig Holmelund